Udskriv siden

Ferie, frihed og orlov

Få svar på dine spørgsmål om ferie, frihed og orlov

Hvem er omfattet af ferieloven?
Alle lønmodtagere i Danmark er omfattet af ferieloven, dog ikke direktører med bestemmende indflydelse på driften.

Optjeningsår og ferieår
Ferie optjenes i løbet af kalenderåret, og afvikles i ferieåret, som starter i det følgende år den 1. maj (frem til 30. april året efter igen).

Løn under ferie
Du modtager almindeligvis løn under ferien. Denne løn er optjent i dit ansættelsesforhold det forudgående år. Løn under ferie svarer til din aktuelle løn, medmindre du har ændret din arbejdstid væsentlig siden optjeningsåret.

Ferie uden løn
Hvis du ikke har optjent løn under ferie i dit nuværende ansættelsesforhold, vil du blive trukket i løn, når du holder ferie. Hvis du har optjent feriepenge fra et tidligere ansættelsesforhold kan du få udbetalt disse fra Feriekonto eller lignende.

Fratræden og feriepenge
Du har optjent din ret til betalt ferie, selv om du fratræder. Din arbejdsgiver skal så beregne, hvor meget du har optjent i feriegodtgørelse. Feriegodtgørelse beregnes som 12,5% af al din skattepligtige indkomst.

Placering og varsling af ferie
De fem ugers ferie opdeles efter ferieloven i tre ugers hovedferie og to ugers restferie. Lønmodtageren har krav på, at hovedferien holdes i tre sammenhængende uger i perioden fra 1. maj til 30. september. Hovedferie skal varsles med mindst tre måneder. Restferie kan ligge når som helst i ferieåret, og skal varsles med mindst en måned.

Ændre eller aflyse planlagt ferie
Kan arbejdsgiveren ændre eller aflyse en planlagt ferie?

Ferieoverførsel
Alle lønmodtagere har mulighed for at aftale overførsel af ferie fra det ene ferieår til det næste. Lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst følger overenskomstens regler om ferieoverførsel, men lønmodtagere uden overenskomst følger ferielovens regler.

Feriepenge uden at holde ferie
Lønmodtagerne kan under visse betingelser få udbetalt den femte ferieuge uden at holde ferie. Ved jobskifte kan få udbetalt alt tilgodehavende ferie.

Ferie og sygdom
Hvis du melder dig syg, inden din ferien starter, kan du ikke holde ferie. Du har krav på at holde ferien senere. Derimod bærer du selv risikoen for at blive syg under din ferie. Dine sygedage vil ikke efterfølgende blive vekslet til nye feriedage.

Ferie og barsel
Barsel er en feriehindring. Du kan ikke holde ferie samtidig med, at du er på barsel. Ikke-afholdt ferie udbetales eller kan eventuelt overføres, hvis det er aftalt i en kollektiv overenskomst eller individuelt aftalt. Hvis du modtager fuld eller delvis løn under barsel, vil du samtidig optjene ret til løn under ferie i det følgende ferieår.

Ferie i en opsigelsesperiode
Der findes særlige regler for afvikling af ferie, hvis man er blevet opsagt eller fritstillet.

Ferie i tilknytning til tjenesterejse
Pas på hvis du afholder ferie i forbindelse med en tjenesterejse.  Så gælder dit gule sygesikringskort ikke.

Ferietillæg og særlig feriegodtgørelse
Ferietillæg er et tillæg, som din arbejdsgiver skal betale for at kompensere for, at du ikke modtager fulde 12,5% af lønnen, når du får løn under ferie.

Feriefridage
Feriefridage er fastsat ved aftale i form af enten en kollektiv overenskomst eller en individuel aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager. Feriefridage har ikke noget med Ferieloven at gøre og følger ikke ferielovens bestemmelser.

Juleaften og nytårsaften
Juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke lovfastsatte fridage. Fri med løn på disse to dage hviler derfor på en aftale enten kollektiv eller individuel – eller mere typisk på en kutyme.

1. maj
Som udgangspunkt er du ikke berettiget til at holde fri 1. maj med løn, da det ikke er en helligdag. Imidlertid holder en del virksomheder helt eller delvist lukket 1. maj, uden at medarbejderne bliver trukket i løn.

Grundlovsdag
Grundlovsdag er ikke længere en hel eller halv helligdag. Du har derfor ikke automatisk ret til at holde fri med løn. Fri med løn på grundlovsdag skal derfor aftales enten kollektivt eller individuelt.

Hvis du vil vide mere
Der findes en række links til yderligere information om ferie og ferielov.

 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2010-01-14_build165FE1