Udskriv siden

Mobilitet

 Langsigtet planlægning er godt, men syltekrukker hjælper hverken på bilkøer eller miljøet. 
Effektiv mobilitet er en disciplin Danmark bør være verdensmester i. Det kræver en bred vifte af virkemidler kombineret med investeringer i den kollektive trafik som den eneste effektive løsning mod trængsel og i forhold til at mindske CO2 udslip.

Det kræver en sammenhængende mobilitetsplanlægning, der sikrer en sammenhængende trafikstruktur, både på nationalt, regionalt og kommunalt plan. En mobilitetsplan går på tværs af de forskellige trafiktyper og understøtter behovet for en sammenhængende trafikstruktur, hvor brug af bil og cykel let og hurtigt kan kombineres med brug af tog og bus. Den omfatter de nationale behov for investeringer for at få de store byer forbundet trafikalt og de regionale og kommunale behov for at løse problemerne med trængsel i den daglige trafik i og omkring de stør-re byer og også at sikre gode forbindelser i yderområderne og fra yderområderne og ind til byerne.

Fra A til B
Mobilitetsplanlægning handler om at sikre, at personer og gods kan komme hurtigt fra A til B, ikke om hvilken transportform der bruges. To faktorer er afgørende, når vi skal finde frem til den rigtige transportform og dermed hvilke  investeringer i den danske infrastruktur, der er behov for: tid og CO2.

Vi spilder årligt tusindevis af timer på at sidde i kø - tid der gør en almindelig arbejdsdag uforholdsmæssig lang. Samtidig er energiforbruget kommet under kraftig lup og der er bred enighed om, at transportens klimapåvirkning skal reduceres.

Sammenhæng
Der er behov for en sammenhængende mobilitetsplanlægning, der sikrer en sammenhængende trafikstruktur på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. En mobilitetsplan, der går på tværs af de forskellige trafiktyper og understøtter behovet for en sammenhængende trafikstruktur, hvor brug af bil og cykel let kan kombineres med brug af tog og bus. Den bør omfatte de nationale investeringer i at forbinde de store byer og de regionale og kommunale behov for at løse trængsel i den daglige trafik i og omkring de større byer. Mobilitetsplanlægningen bør desuden omfatte gode forbindelser i yderområderne og fra yderområderne og ind til byerne.

Gå til søgning
Du er ikke logget ind

HVAD MENER DANSKERNE?

Spørger man den danske befolkning siger 50% at en udbygning af den kollektive trafik skal prioriteres højere end udbygning af vejnettet, mens kun 28% omvendt mener, at vejnettet bør prioriteres højere end den kollektive trafik (læs analysen her). Spørger man de ingeniører, der arbejder med jernbaner, veje og byplanlægning er meldingen endnu mere klar. Her peges der ubetinget på tog og bane som de vigtige investeringspunkter. 75% peger på, at renovering og udskiftning af banenettet, så hastighed og regularitet øges, bør prioriteres blandt de 3 vigtigste investeringsområder, mens kun 33% peger på udbygning af motorveje på værende blandt de 3 vigtigste.

IDA analyse: Persontranport (125 KB) 

Production2012-03-26_0021_rev5231FE1