Iværksættere er vigtige for det danske samfund. Det er dem, der starter nye virksomheder og skaber sig et liv som selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelser viser, at selv om selvstændige ofte arbejder mere end andre ledere, er de generelt mere tilfredse med deres arbejdsliv.
Ingeniørforeningen har undersøgt, hvor de største hindringer gemmer sig for de innovative ideer i analysen Barrierer for selvstændige og iværksættere (pdf), blandt andet for at styrke foreningens indsats for at skabe et bedre fundament for, at Danmark får flere succesrige iværksættere.
Særligt vækstiværksættere har vi som samfund en interesse i at støtte. Det gælder de traditionelle vækstiværksættere, der gennem deres virksomheds vækst bidrager til samfundet med stor værdiskabelse og nye arbejdspladser. IDA har lavet en plan for Flere vækstiværksættere (pdf).
Ud fra en økonomisk betragtning er det en god idé at bruge ressourcer på at støtte iværksættere med et potentiale for at skabe vækst. Det er primært blandt de innovative og teknologisk baserede nye virksomheder, vi skal finde det vækstlag, som større internationalt konkurrencedygtige viden-baserede virksomheder kan udvikles fra. At skabe fundamentet for disse virksomheder er en lang-sigtet investering, der er samfundsøkonomisk sund.
For mere information kontakt chefkonsulent Rasmus Enemark.