Udskriv siden

Stærke teknologiklynger

Klynger og styrkepositioner kan stimulere produktiviteten, skabe mere innovation og øge konkur-renceevnen for de virksomheder, der deltager. Regioner med stærke klynger kan trække væksten i regionen op på et niveau, som overstiger hjemlandets. Overalt i Europa er der tegn på, at vidensamfundets nye klynger spirer frem.

IDA er overbevist om, at hvis først frøene er sået rundt om i landet, så kan der fra politisk side både regionalt, nationalt og internationalt gøres meget for, at det erhvervsmæssige eventyr vokser til store globale erhvervsmæssige klynger eller styrkepositioner. Politikerne kan med de rette beslutninger sikre, at frøene i den globale konkurrence ikke uddør eller blæser til udlandet.

IDA opfordrer folketing, regionsråd og kommunalbestyrelser til at sætte sig sammen og udforme en særlig tværfaglig klyngepolitik med konkrete indsatsområder og initiativer, som skal sikre de danske klyngers konkurrenceevne og bæredygtige udvikling fremover.  Det skal ske ved, at vi politisk bliver bedre til at understøtte de nuværende, latente og potentielle klynger i Danmark, fx inden for velfærdsteknologi og offshore vedvarende energi. Vi har ikke samfundsøkonomisk råd til at lade være.

I sidste halvår af 2012 vil IDA komme med bud på, hvordan vi herhjemme bedre kan understøtte klyngerne politisk – både kommunalt, regionalt og nationalt. 

For mere information kontakt chefkonsulent René Flege Højmark.

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2