Udskriv siden 28. august 2009

IDA: 49 anbefalinger styrker forskning og innovation

Danmark skal gøre det endnu bedre inden for uddannelse, forskning og innovation. Ingeniørforeningen anviser hvordan i nyt katalog.

Kataloget rummer 49 konkrete anbefalinger - til regering og folketing - som vil kunne være med til at gøre globaliseringsaftalens flotte ambitioner til virkelighed inden for netop uddannelse, forskning og innovation.

Udfordringerne på uddannelsesområdet spænder vidt, men overordnet set er målsætningen, at flere gennemfører deres uddannelse.

På forskningsområdet er det en klar anbefaling at forenkle forskningsråds-systemet. Det nuværende komplekse system skal forenkles ved at introducere eet forskningsråd, der kan arbejde på tværs af forskningsdiscipliner og vidensområder.

Ingeniørforeningen vil også arbejde for, at flere forskere og studerende etablerer egen virksomhed sideløbende med deres arbejde.

Et bredt flertal i Folketinget blev i november 2006 enige om at etablere en globaliseringspulje, der skal gøre Danmark til et førende vækst-, videns- og iværksættersamfund.

Det var en fremsynet satsning. Men status medio 2009 er desværre, at der er sket alt for lidt.

Der skal konkret handling til. Med ”Viden der styrker” viser Ingeniørforeningen nogle af vejene.

Læs mere

"Viden der styrker" - IDAs katalog inden for uddannelse, forskning og innovation (pdf, 760 kb)
Del og gem
Bookmark and Share
Production2012-02-01_1930_rev5082FE2