Udskriv siden 6. januar 2012

Akademikerne indgår overenskomst med CSC


Ingeniørforening, DJØF og DM har indgået en overenskomstaftale med CSC.

Den nye aftale faldt endeligt på plads torsdag 5. januar. Den er 2-årig og omfatter ca. 350 akademikere i CSC

Ingeniørforeningens udgangspunkt for forhandlingerne har været, at det var vigtigt fortsat at have en overenskomst for akademikerne med CSC, og dette mål er opfyldt. Forhandlingerne er foregået i en god tone med ledelsen. Det vidner om, at CSC har brug for de kompetencer, som akademikerne besidder for at kunne drive og udvikle virksomheden.

”Vi ser den nye aftale som en tilpasning til den nuværende situation på arbejdsmarkedet og til den globale økonomiske situation, som it-branchen jo i særlig grad opererer under,” siger Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

Hovedtrækkene i overenskomsten er, at tryghedsaftalen nedtrappes over de næste 3 år, og at arbejdstiden fremover vil udgøre 37 timer om ugen. Der er ikke sket forringelser på lønområdet, men der er aftalt beskedne lønstigninger over de næste 2 år.

Overenskomsten skal nu til afstemning på en generalforsamling blandt alle akademikerne på CSC 12. januar.

Vil du vide mere om samme emne?
Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1