Udskriv siden 24. oktober 2008

Chr. Hansen A/S modtager årets Logistikpris


Production Manager Kent Bergenholtz, Executive Vice President Cultures & Enzyme Division Knud Vindfeldt, Grevinde Alexandra og Vice President Global Logistics Asger Rønnow.
Foto: Claus Christensen

Grevinde Alexandra overrækker Logistikprisen 2008 i Ingeniørforeningen

Store operationelle gevinster gennem almindelige optimeringer gennem de senere år har ikke været nok for Chr. Hansen A/S. En gennemgribende re-tænkning af hele forsyningskæden kombineret med investeringer i ny fleksibel teknologi og etablering af en dual forsyningskæde - en for store gentagelses ordrer og en for små ordrer med variabelt leveringsmønster - gør virksomheden til en værdig prismodtager. Valget af den nye teknologi har i høj grad været medarbejderdrevet, og bidraget til, at minimere manuelle operationer og forbedre det ergonomiske arbejdsklima.

At det virker, vidner de hårde tal om – hvilket er imponerende i en branche hvor der traditionel ikke har været fokus på logistik som konkurrenceparameter. Virksomheden har forøget vækst og indtjening radikalt, og forventer at fortsætte denne vækst yderligere i fremtiden.

Til sidst skal det nævnes at virksomhedsledelsen er videbegærlig og prøver nye ting af for at se om de er noget for dem på en pragmatisk måde, og ikke er bange for at dele ud af egne erfaringer til andre. Det er i tråd med både IDA og DRF’s ånd at dele viden – for kun på den måde bliver der mere af den. 

Prisen, der uddeles i samarbejde mellem IDA Produktion og Logistik og DRF, er et klart signal til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere om, at virksomheden er førende på området. Priskomiteen er uvildig og består af førende logistikeksperter, som kender kravene til et unikt logistisk set-up.

Det er 15. år i træk Den Danske Logistikpris uddeles til en virksomhed, der fortjener anerkendelsen for at have arbejdet aktivt med logistik og opnået resultater, som er blandt de bedste i branchen.

Production2012-02-01_1930_rev5082FE2