Udskriv siden 27. april 2009

Dyrt at fyre dumt

Ingeniørforeningen har stævnet firmaet Battenfeld Danmark A/S for at bortvise en mangeårig medarbejder uden varsel. Og det bliver dyrt!

Efter 21 års tro tjeneste blev en ingeniør hos Battenfeld Danmark A/S i januar måned bortvist. Årsag; han ville ikke omgående ville gå på halvtid til halv løn.

Beskeden kom uden forvarsel på et indkaldt møde, og da ingeniøren bad om lov til at tænke over den nye situation, fik han i stedet stukket en bortvisnings-skrivelse i hånden. Begrundelsen hed samarbejdsvanskeligheder og illoyalitet.

 ”Hvis man har en medarbejder, som man mener, er illoyal og giver problemer, så skal der falde advarsler forinden, så medarbejderen har en chance for at rette op. Det er ikke sket her. Og så er det egentligt interessant, at virksomheden først finder ud af det efter 21 år,” siger Ole Høyer, der er formand for Ansatte Ingeniørers Råd (AIR) i Ingeniørforeningen.

Ultimo januar blev der i øvrigt fyret seks andre medarbejdere. Ole Høyer mener derfor, at virksomhedens økonomiske problemer har fået ledelsen til at satse på en taktik, hvor de ved at tilbyde uspiselige vilkår, efterfølgende kunne indgå et forlig i håbet om at spare penge.

Krav: 1 mio. kr.
Stævningen lyder på mere end 1. mio. kr. og indeholder bl.a. godtgørelse for usaglig afskedigelse, gratiale og løn. Sidstnævnte to ting var blandt de forhold, der var med i den ansættelseskontrakt, som blev indgået for 21 år siden. Dengang blev ingeniøren ansat som mellemleder og har siden bestridt lederposter i virksomheden og aldrig modtaget nogen kritik at den måde, han passede sit arbejde på.

 ”Vi kan se, at der begynder at komme flere helt urimelige og uberettigede sager med bortvisninger. Men den her sjældent uskøn,”  siger Ole Høyer og tilføjer, at krisen driver nogle virksomheder til at tage dumme chancer.

Det vil han nu godt advare virksomhederne mod at gøre for i sidste ende, så ender det med at blive meget dyrere. Hvilket denne sag også er et bevis på!

”Og så er en ting den økonomiske bet. Men virksomhederne skal altså også huske, at krisen ikke varer ikke evigt. Og når der igen skal hyres, hvem vil så arbejde for en virksomhed, der ikke behandler sine medarbejdere ordentligt? På arbejdsmarkedet gælder en række regler – også når man skal fyre, og så er der altså meget pli med også,” siger AIR-formanden.

 

Production2012-02-01_1930_rev5082FE1