Udskriv siden 6. oktober 2009

Få nu de unge højtuddannede ledige på finansloven

Til trods for statsministerens fokus på ungdomsarbejdsløshed, så glemmer han at få de unge højtuddannede ledige med i finansloven. Det er spild af talent og bliver på langt sigt alt for dyrt, advarer Ingeniørforeningen.

Der er ingen håb at tænde for ledige unge højtuddannede. De har ikke fundet vej til statsministerens tale.

”Hvor blev initiativerne af for de unge ledige højtuddannede af i finansloven? De burde være der, for vi risikerer at tabe en hel årgang veluddannede unge. Det er menneskeligt spild og samfundsøkonomisk, er det helt galimatias,” konkluderer Lars Bytoft, formand for Ingeniørforeningen.

Blandt hans egne medlemmer viser de nyeste tal, at næsten hver anden nyuddannede ingeniør er ledig. Og det burde bekymre, for netop de unge ingeniører har den fornødne viden indenfor teknologi og naturvidenskab, hvor Danmark skal hente sin fremtidige vækst.

”Vi har tidligere set, at det skaber fremgang og job til andre faggrupper, når man ansætter en ingeniør – også en nyuddannet. Om få år forsvinder store årgange på pension, og så kommer vi til at mangle ingeniører, så det dur ikke bare at tro, at det nok skal gå,” understreger Lars Bytoft.

Derfor efterlyser han målrettede initiativer til højtuddannede unge og foreslår, at regeringen puster liv i den succesrige ordning med tilskud til at ansætte unge akademikere i små og mellemstore virksomheder, der tidligere har været i brug.

”Vi har dystre økonomiske nøgletal og eksplosiv stigende ledighed blandt de nyuddannede. Så den ordning ligger lige til højrebenet. Pengene bør bevilliges på den kommende finanslov. Det ville klæde regeringen at tage initiativer, der understøtter de nyuddannede akademikere og de mindre virksomheder. Så hvad er det egentlig vi venter på?,” spørger Lars Bytoft.

Læs mere
"Viden der styrker" - IDAs uddannelses-, forsknings- og innovationskatalog, september 2009

Vil du vide mere om samme emne?
Gå til søgning
Du er ikke logget ind

FAKTA
• Ingeniørforeningen foreslår, at der i 2010 og 2011 sættes midler af til at skabe 1.000 såkaldte isbryderjob hvert år.
• Tilskud til at ansætte 2.000 højtuddannede. 190 mio. kr.
• Kampagnesekretariat i 2 år. 6 mio.  kr.
• Akademikerkampagne. 196 mio. kr.
• Konkret foreslår IDA, at små og mellemstore virksomheder skal kunne få tilskud i op til et halvt år til at ansætte en isbryder (op til cirka 95.000 kroner, svarende til dagpengeudbetalingerne)
• Erfaringerne fra isbryderordningen i 1990erne er gode. To ud af tre isbrydere fik faste eller midlertidige job i virksomheden – efter isbryderforløbet (Kilde: ”Evaluering af isbryderprojektet”, april 1997, lavet af Nellemann Konsulenterne og Advance/1 for Erhvervsfremmestyrelsen og Erhvervsministeriet).
• Der blev skabt ekstra job på virksomheden – ikke blot til højtuddannede, men også til faglærte og ufaglærte
• Flertallet af virksomheder mente, at arbejdspladsen klarede sig bedre efter isbryderprojektet. Det betød bl.a. større omsætning.
• Kun en tredjedel af isbrydervirksomhederne beskæftigede i forvejen højtuddannede. Med andre ord: For flertallet betød isbryderne et hop op i viden og kompetence.
• Isbryderprojektet havde også en positiv effekt i udkantsområder. Højt uddannet arbejdskraft blev spredt til regioner med lavt uddannelsesniveau.

Læs mere
"Viden der styrker" - IDAs uddannelses-, forsknings- og innovationskatalog, september 2009

DEL OG GEM
Bookmark and Share
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1