Udskriv siden 24. august 2011

Forskning udsat for katastrofal spareøvelse

En nedprioritering af forskningen er en katastrofal spareøvelse, der kommer til at gøre ondt senere. Hvis et land som Danmark skal være en aktiv spiller på den globale scene, nytter det ikke i det lange løb, mener Ingeniørforeningens formand Frida Frost.

”Målsætningen om at fastholde 1 procent af BNP til forskning er udmærket i opgangstider, men i situationer hvor BNP rutsjer nedad, står vi reelt tilbage med færre forskningsmidler. En så farlig udvikling bør enhver dansk regering få vendt. Viden, innovation forskning er et af de eneste aktiver, som vi ligger inde med som fremtidigt konkurrenceparameter,” siger Frida Frost

Fremlæggelsen af dagens finanslovforslag kan ifølge Ingeniørforeningens formand ikke stå alene. Som minimum bør der sideløbende sikres forsknings- og udviklingsmidler til de brancher, der skal sikre fremtidens velfærd.

”Vi har set, at det ikke er smykkefirmaer, der skal løfte Danmark ud af krisen. Derfor skal der sikres et fortsat fundament af viden for de brancher, hvor de åbenlyse eksportmarkeder ligger. Eksempelvis strider det mod al fornuft at skære i forskningen i grønne teknologier, når vi ved, at det er vigtigt for os selv og vores eksportmuligheder,” siger hun.

”Danmarks råmateriale er viden, så vi skal fastholde et højt uddannelsesniveau. Den ambition skærper kravene til hele det danske uddannelses- og forskningsmiljø. Niveauet kan kun holdes højt, hvis vi satser på den teknologisk og naturvidenskabelige viden, som vi skal leve af,” siger Frida Frost.

FÆLLES KOMMENTAR:

Finanslovforslag spænder ben for Danmarks grønne vækstambitioner
Regeringens finanslovforslag indeholder en voldsom beskæring af midlerne til energiforskning. Det er en katastrofe for ambitionen om at skabe fremtidens grønne vækstarbejdspladser. Det budskab står Ingeniørforeningen, Vindmølleindustrien, CONCITO, Dansk Fjernvarme og Dansk Energi samlet om.

 

Vil du vide mere om samme emne?
Gå til søgning
Du er ikke logget ind

Innovation skaber vækst

<

 

Grønne veje til vækst - Hvordan indfrier Danmark erhvervspotentialet?

Production2012-03-26_0021_rev5231FE1