Det er i forvejen svært for ingeniører og andre højtlønnede faggrupper at finde et fleksjob. Arbejdsgiverne står ikke ligefrem i kø for at give sygdoms- eller ulykkesramte tilbud om et job, hvor man tager hensyn til den ansattes nedsatte arbejdsevne. Og selv om det skulle lykkes at finde et fleksjob, er det ikke sikkert, kommunen vil være med.
Det kan landinspektør Søren Nørmølle tale med om. Han blev i 2007 smittet med borrelia efter et bid af en skovflåt. Han måtte sælge sin selvstændige virksomhed, fordi smerter og koncentrationssvigt nedsatte hans arbejdsevne. Efter en lang omgang med kommunen arbejder han i dag i et fleksjob inden for sit fag.
Ordningen sikrer, at fleksjobberen kan få fuld løn for fx den halve tid, idet arbejdsgiveren kompenseres via tilskuddet. Fleksjobberen kan trods den nedsatte arbejdsevne bevare sit forsørgelsesgrundlag og bidrage til samfundet ved at betale indkomstskat.
”Set i det perspektiv giver ordningen god mening for både samfund, virksomheder og fleksjobbere,” siger Morten Thiesen.
Ifølge Morten Thiessen har de IDA-medlemmer, der har fået meget store fleksjoblønninger, skudt deres egne forsikringsmidler ind som en del af lønnen. Og de penge ville alligevel blive udbetalt.
”Disse mennesker er opsat på at bevare deres faglige tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal de vel ikke straffes for”, siger Morten Thiessen.
IDAvisen bringer i dag en større artikel om fleksjob.