IDA oplever en kraftig stigning i henvendelser fra medlemmer, der bliver bedt om at gå ned i løn og tid. Ofte siger arbejdsgiveren indirekte, at alternativet er en fyreseddel.
Alligevel lyder rådet ofte fra IDA: Sig nej!
Årsagen skal findes i de mange faldgruber, der kan være i den slags aftaler, hvor den ansatte ender med at skulle betale en høj pris for sin fleksibilitet.
”Det er en frygtelig kattepine at stille en ansat i. Jeg kan faktisk ikke finde noget positivt at sige om den slags ordninger, men kun advare om de mange negative konsekvenser, det kan få for medarbejderen,” siger Ole Høyer, der er formand for Ansatte Ingeniørers Råd (AIR) i Ingeniørforeningen.
Derfor lyder hans råd da også, at man aldrig må sige ja til sådan en aftale uden at have talt forholdene godt igennem med sin fagforening og sin a-kasse, for der er rigtig mange forhold, hvor man som ansat kan ende med at betale en stor regning for at være fleksibel. Og de forhold skal være skrevet ind i aftalen.
Hvis virksomheden for eksempel ender med at gå konkurs, så er det vigtigt at være opmærksom på, at Lønmodtagernes Garantifond kun dækker den reducerede løn.
”Og hvem siger, at lønnedgang er nok til at redde virksomheden? Og klarer virksomheden sig ud af den kritiske situation, skal de så stadig bruge folk med de samme kompetencer som hidtil? Eller ender man alligevel med en fyreseddel? Den slags er også værd at have med i sine overvejelser,” understreger Ole Høyer.
Læs mere om hvilke forhold, at du skal være opmærksom på ved krav om nedgang i tid og løn .