Nyheder

Mens to ud af tre mandlige forskere på det naturvidenskabelige område sidder trygt og godt i deres fastansættelse, må deres kvindelige kolleger på universiteterne kigge langt efter den tryghed. Kun 45 pct. af de kvinder, der er ansat på universiteterne som naturvidenskabelige forskere, er fastansat. Resten hutler sig igennem universitetskarrieren med rækker af projektansættelser eller andre tidsbegrænsede ansættelser.
 
Det fremgår af en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, som også viser, at de manglende fastansættelser er en af de faktorer, der stresser de kvindelige forskere mest.
 
Formand for Ingeniørforeningens Forskningsudvalg, Esben Søltoft, finder situationen helt uacceptabel. Han kræver en god forklaring på, hvorfor under halvdelen af de kvindelige universitetsansatte forskere er fundet værdige til fastansættelse.
 
”Det er ufatteligt, at den skævvridning får lov at fortsætte. Universiteterne og politikerne spiller hasard med den talentmasse, som sidder blandt kvinderne på de teknisk- og naturvidenskabelige fakulteter. Netop forskning på det naturvidenskabelige område er helt centralt i forhold til at sikre vækst og velstand i det danske samfund fremover, og man opnår altså ikke forskning i verdensklasse, hvis man ikke har grundlaget i orden og udnytter sit potentiale til fulde – også blandt kvinderne,” siger han.
 
Han understreger, at Ingeniørforeningen i årevis har påpeget problemerne med for mange løse ansættelser på universiteterne.
 
”Forskerne bruger alt for mange kræfter på at skrive ansøgninger for at sikre deres projekter og fremtidige ansættelser. Det er spild af ressourcer, når 57 pct. af forskerne bliver stressede af deres utrygge arbejdsforhold. Forskerne skal bruge deres kræfter på at bringe dansk forskning i front. Og for at opnå det, skal universiteterne som et minimum og en selvfølge kunne tilbyde forskerne ordnede og ordentlige arbejdsvilkår – både til mænd og kvinder,” siger Esben Søltoft.