Sundhedsteknologien og herunder velfærdsteknologien er først lige ved at komme i gang. Der skal udvikles meget og det hurtigt, hvis vi skal være med til at sikrer at Danmark har en fremtrædende rolle. Samtidig er der mange barrierer, der skal overvindes på den ene eller anden måde.
Ingeniørforeningens medlemmer har meget at byde på, når der skal sættes skub i udviklingen også den i erhvervsudvikling, som kan bidrage til løsningen af, hvad vi skal leve af i fremtidens Danmark. Styregruppen for temaåret søgte yderligere inspiration med et studiebesøg hos dels Region Syddanmarks Innovationscenter for Brugerdreven Innovation dels Teknologisk Instituts Carelab og Innovatorium for Robot- og Velfærdsteknologi, der har til huse i nabobygninger i Forskerparken i Odenses sydlige udkant.
Innovation
”Brugerdreven innovation sætter fokus på, at det vigtigste er indholdet og hvad det kan bruges til og ikke nødvendigvis formen. Derudover sætter det også tankerne i gang omkring de tidsplaner som ligger for de nye sygehuse. Fx er den teknologiske udvikling langt nok i forhold til at bygge nyt lige nu? Hvordan sikres den fleksibilitet, som gør, at vi kan blive klogere i hele processen og få det rigtige produkt til slut”, siger formanden for temaårets styregruppe, Trine Skou Tindborg.
Samtidig opfordrer hun alle de medlemmer af Ingeniørforeningen, der interesserer sig for it-systemer, sensorer, robotter, telemedicin, intelligente bygninger, de nye superhospitaler, eksport og erhvervsfremme eller teknologiens udfordring af de traditionelle faggrænser, til at deltage i de arbejdsgrupper, der kommer til at præge temaåret og IDAs fremtidige holdninger på området.
En del af arbejdet bliver at finde ud af, hvilke barrierer og problemstillinger, der kan hæmme udviklingen. Og bagefter finde ud af, hvordan barriererne kan brydes ned og se, om der ikke findes en teknisk løsning på problemerne. Meget tyder på, at brugerne af den nye teknologi er glade for den, fordi den som regel øger uafhængigheden. Kommunerne og regioner ved også godt, at der bliver behov for meget teknologi, når fremtidens stigende behov for pleje og omsorg skal klares.
”Potentialet er enormt. Tænk på, at der 20.000 danskere, der hvert år kontakter deres praktiserende læge mere end 50 gange. Hvis bare halvdelen af de kontakter kan undværes takket være brugen af den rette teknologi, vil meget være nået. Husk på, at når man kan finde ud af at betjene en vaskemaskine ved at dreje og trykke på knapper efter den rette dosering, så kan man også bruge meget anden teknologi. Det er ofte en barriere, at man tror at vide, hvad de ældre ikke kan”, konstaterer Trine Skou Tindborg.
Store muligheder
Besøget i Odense gav et glimt af de store muligheder, der ligger i teknologien. Meget er allerede taget i brug, meget mere skal udvikles og endnu mere skal produceres. Teknologisk Instituts Carelab har indrettet en lille lejlighed, hvor meget af den nuværende teknologi kan demonstreres for brugere på alle niveauer.
Styregruppen for temaåret fik demonstreret så forskellige ting som de efterhånden velkendte robotstøvsugere og en Giraff, der bedst kan sammenlignes med en selvkørende billedtelefon.
”Og vi hørte om en finsk meget, meget tynd sensor, der lægges ud under gulvtæppet. Sensoren måler trykket fra ens skridt, og hvis man snubler og bliver liggende på gulvet, registrerer den det og slår alarm. I Finland har det vist sig, at de ældre, der er dårligt gående, bliver mere trygge og derfor bevæger sig mere rundt, fordi de ikke længere risikerer at komme til at ligge i timevis, hvis de skulle være uheldige og falde”, siger Trine Skou Tindborg.
Hun mener, at dette selvfølgelig også lægger op til en etisk debat omkring overvågning af borgerne på et generelt plan.
Styregruppen så også japanske opfindelser som bidet version 2.0, den selvrensende ble og den elektroniske mademaskine.
”Det viste tydeligt, at der også er brug for mere samarbejde mellem dansk design og ingeniørerne, således at de ingeniørmæssige rigtige løsninger bliver mere indbydende og dermed kan sikre, at det visuelle ikke bliver en stor barriere for fremtidens teknologiske udbredelse ”, konstater Trine Skou Tindborg.
(Artiklen blev bragt 4. februar 2011 i IDAvisen. Foto: Nils Lund Pedersen)
Læs mere
Temaåret Sundhedsteknologi 2020 på ida.dk/sundhed2010
Vil du være med til at gøre temaåret ”Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life Care” endnu bedre, er du meget velkommen til at sende en mail til konsulent Marie Langskov – mla@ida.dk