Alene siden årsskiftet har væksten været på 1228 kandidat-medlemmer og 271 studerende. Og det handler ikke blot ingeniører. Der er nu 961 cand.scienter foruden 1696 stud.scienter i IDA.
En særdeles tilfredsstillende udvikling, sagde IDAs formand, Lars Bytoft, da Repræsentantskabet holdt møde i Ingeniørhuset i København.
Her kunne han også sikre sig fuld opbakning til at fortsætte bestræbelserne på at modernisere IDAs forbundsarbejde, så det endnu bedre matcher fremtidens udfordringer:
- Globaliseringen
- Individualiseringen
- De nye ledelses-og organisationsformer på arbejdsmarkedet
Råskitsen til en revitalisering af forbundsaktiviteterne fik grønt lys af forsamlingen.
I sin beretning kom Lars Bytoft ind på ACs overenskomstresultat, som ACs formand har kaldt historisk god. Det er Lars Bytoft ikke enig i. Han pegede på, at når man skræller alle lagene af den 12,8 procents lønstigning, AC har opnået, så er der kun et sted mellem knap 6 og godt 8 procent tilbage i reelle kroner og øre.
Lars Bytoft frygter, at inflationen hurtigt kan æde den stigning op. ” Det er ret uforståeligt, at nogen kan kalde det en historisk god aftale, ” sagde han og mindede samtidig om, at manglen på ingeniører er enorm.
IDA NU - Beretning april 2008
Download - (PDF 1.5 MB)