Udskriv siden 27. august 2010

Ingeniører vil kæmpe for bedre arbejdsmiljø

Bedre arbejdsmiljø og mindre stress er den vigtigste kamp på det danske ingeniørarbejdsmarked. Det mener otte ud af ti ingeniører, og dermed ligger det på en suveræn førsteplads blandt de områder, ingeniørerne anser det for vigtigt at kæmpe for.

Det viser en analyse fra Ingeniørforeningen, hvor medlemmerne er blevet spurgt, hvad de anser for vigtigt at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag.

Tallene kommer ikke bag på Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd i IDA.

”Jeg er måske ikke så overrasket, mere bekymret. Jeg var nok klar over, at det ville komme højt på scorelisten, men at arbejdsmiljø og stress fylder så meget i vores medlemmers dagligdag, at det kommer på en førsteplads, det bekymrer mig,” siger hun.
 
Ellen Fænøe hæfter sig dog ved, at ingeniører generelt er meget tilfredse med deres arbejde, og at det kan være en væsentlig årsag til, at de gerne vil have fokus på arbejdsmiljøet.

I IDAs undersøgelse indtager ønsket om mere fleksibel arbejdstid andenpladsen på ingeniørernes prioriteringslisteefterfulgt af bedre adgang til efteruddannelse. Traditionelle arbejdskamptemaer som højere løn og pension tænder kun kampgejsten hos lidt under halvdelen af ingeniørerne.

Vil du vide mere om samme emne?
Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1