Det fremgår bl.a. af undersøgelsen, at lederes opbakning til efteruddannelse og faglig og personlig kompetenceudvikling scorer højt på barometeret for ingeniørernes daglige trivsel i deres arbejde.
Undersøgelsen viser også, at det er ingeniørerne selv og ikke den nærmeste leder, der tager initiativet til efteruddannelse. I ni ud af ti tilfælde er det ingeniøren selv, der er den udfarende kraft.
Det skaber panderynker hos formanden for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg, Morten Thiessen. Han mener, det er i virksomhedernes egen interesse, at lederne spiller en aktiv rolle i forhold til medarbejdernes efteruddannelse og udvikling.
”Virksomhederne bør arbejde med at professionalisere indsatsen med at kompetenceudvikle deres medarbejdere – både fagligt og personligt. Og efteruddannelse bør tænkes sammen med virksomhedens overordnede strategiske mål. Hvis lederne ikke tager aktivt del i ingeniørernes valg af efteruddannelse, mister virksomhederne en mulighed for at præge den retning, kompetenceudviklingen tager. Når man har med ingeniører at gøre, som sidder på nøglepositioner i forhold til virksomhedernes udvikling, er en af ledernes hovedopgaver at holde virksomhedens folk skarpe og på sporet i forhold til de strategiske mål,” siger Morten Thiessen.
Han understreger, at kvalificeret og systematisk kompetenceudvikling er forudsætningen for at vi kan skabe et bæredygtigt vækstsamfund i fremtiden.
”Vi ved, at ingeniørerne er meget optagede af at have fagligt udviklende arbejdsopgaver og få den kompetenceudvikling, som gør dem i stand til at være attraktiv som arbejdskraft. Offentlige og private arbejdsgivere og samfundet skal se efteruddannelse som en investering. Det er et af de temaer, vi vil sætte fokus på i de kommende overenskomstforhandlinger,” siger Morten Thiessen.
Læs analysen Arbejdsmarkedet for ingeniører.