"Endelig blev der taget hul på den helt nødvendige debat om en omlægning af efterlønsordningen. I Ingeniørforeningen har vi i årevis efterlyst politisk mod til at tage diskussionen om efterlønnen, så den kan finde en form, der er tilpasset den økonomiske virkelighed i det danske samfund. Derfor foreslog vi allerede i 2009, at gennemføre en justering af efterlønnen, så den blev gjort afhængig af konjunkturerne og dermed langt mere samfundsøkonomisk spiselig og samtidig mere fremtidssikret," siger formanden for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg, Morten Thiessen.
Ved en konjunkturafhængig efterlønsmodel bortfalder muligheden for efterløn, hvis arbejdsmarkedet har behov for arbejdskraften, mens adgangen bevares, hvis arbejdsmarkedet ikke er til rådighed. På den måde giver man bl.a. mulighed for, at seniorerne kan trække sig tidligere tilbage, når arbejdsløsheden er høj og gøre plads til de unge på arbejdsmarkedet.
Det burde være en model, som alle politikerne havde interesse i at se nærmere på nu.
"Men desværre tyder det på, at der nu er gået alt for meget politik i efterlønnen. Debatten bliver mere og mere polariseret og fastlåst, mens det fyger med beskyldninger, påstande og uvederhæftige argumenter," siger formanden.
"Og det er debatten simpelthen for væsentlig til. Vi er nødt til at have en konstruktiv og ædruelig debat om, hvordan vi justerer en efterlønsordning, der i sin nuværende form er meget kostbar og virker fuldstændig tonedøv over for samfundsøkonomiske og demografiske udfordringer. Samtidig har efterlønnen nogle uheldige og utilsigtede konsekvenser for seniorerne, idet arbejdsgiverne åbenbart føler mindre incitament til at efteruddanne og udvikle seniorerne, ud fra en betragtning om at medarbejderne ”jo nok er på vej på efterløn,” understreger han.
Det skorter ikke på tal, fremskrivninger og analyser i den ophedede debat. De lærde skændes især om, der er job til dem, der ikke kan få efterløn efter en reform. Eksperterne er heller ikke enige om den bebudede mangel på arbejdskraft i fremtiden, og hvilken indvirkningen den vil få på arbejdsmarkedet.
Erfaringerne fra de seneste 10 år med store konjunkturudsving har da også tydeligt vist, at behovet for arbejdskraft kan svinge kraftigt – også uforudset meget. Krisen og dens konsekvenser synes at være kommet bag på stort set alle i erhvervsliv, den finansielle sektor og politiske kredse, incl. landets statsminister.
Netop fordi det er så svært at spå om udviklingen i udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, er det af yderste vigtighed, at vi indretter vores samfundsstrukturer, så de er fleksible og kan modstå konjunkturforandringer. Her passer en konjunkturafhængig efterløn som fod i hose.
"I IDA er vi dog opmærksomme på, at denne ordning ikke rummer muligheder for fysisk og psykisk nedslidte danskere. Men i Ingeniørforeningen har vi hele tiden talt for, at nedslidte mennesker skal hjælpes på anden måde. Deres tilbagetrækning skal ikke være betinget af, om de er fyldt 60 år og kan gå på efterløn. De nedslidte skal have ordentlige forhold uanset alder. Men den skrøbelige danske samfundsøkonomi kan ikke i al fremtid forsørge arbejdsduelige mennesker via overførselsindkomsten efterløn, blot fordi de er fyldt 60 år," siger Morten Thiessen.