Udskriv siden 18. juli 2011

Kvindelige ingeniørstuderende er for beskedne

Dette års dimittender fra ingeniøruddannelserne er mere realistiske i forhold til deres kommende lønniveau end tidligere år. Dog hænger de kvindelige studerende fast i for lave forventninger, det bekymrer Ingeniørforeningen.

Hvad du ønsker, skal du få… Og det får du! Det må de kvindelige ingeniørstuderende sande, når studiet er færdigt og den første løn skal forhandles. De kvindelige studerende forventer at få mindre i løn i deres første job, end deres mandlige medstuderende gør. Resultatet er, at kvinderne ender med at få mindre i løn.

”Vi må se at komme i gang med at udruste de kvindelige studerende med faglig og personlig selvtillid. De burde have modet til at forvente mere,” siger formanden for Ingeniørforeningens Ligestillingsudvalg, Jytte Hinnerup.

Hun er rystet over, at de kvindelige studerende er så beskedne i deres forventninger til løn. Deres forventninger til den første månedsløn som nyuddannet ligger 1.400 kr. under deres mandlige medstuderendes forventninger. Ydermere ligger deres forventninger 1.205 kroner under, hvad de rent faktisk kommer til at tjene.

”Pigerne skal se at gøre sig fri af flinkeskolen. De skal jo ud og forhandle med en arbejdsgiver, og de skal vide, hvad de er værd. Her har Ingeniørforeningen en rolle, men pigerne må også se at mande sig op og stå ved deres værd,” understreger Jytte Hinnerup.

Lønniveauet for de studerende, der dimitterer i år har mere realistiske forventninger til, hvad de kan forvente at få i løn i deres første job. Faktisk er deres forventninger godt 1.000 kroner lavere, end det de nyuddannede i gennemsnit får i deres første job. Det er tættere på den faktiske løn, end det var tilfældet sidste år.

”Måske er det et tegn på, at de seneste års økonomiske krise i år, ikke længere lægger helt den samme dæmper på de studerendes lønforventningerne,” siger Jytte Hinnerup.


Faktisk og forventet løn blandt studerende og dimittender fra 2010 og 2011
(Gennemsnitlig månedlig bruttoløn, private sektor)

 

Forventning til startløn

Faktisk startløn

Forskel ml. forventede og faktisk startløn

 

Mænd

Kvinder

Forskel (M-K)

Mænd

Kvinder

Forskel (M-K)

Mænd

Kvinde

Dimittender 2011

33.231

31.827

1.404

34.244

33.032

1.212

-1.013

-1.205

Dimittender 2010

32.660

31.171

1.489

34.206

33.185

1.021

-1.546

-2.014

Forventninger er baseret på rundspørge blandt studerende som dimitterer i det pågældende år (2010 hhv. 2011). Faktisk løn er baseret på IDA Lønstatistik (bruttoløn, ikke-ledere) året før.

 

Vil du vide mere om samme emne?
Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1