Arbejdsløsheden blandt ingeniører og cand.scient.-uddannede stiger med lavere takt end under tidligere kriser i den danske økonomi – med én vigtig undtagelse.
Blandt nyuddannede eksploderer ledigheden i disse måneder, viser beregninger foretaget af Ingeniørforeníngens analytikere.
”Arbejdsløsheden stiger hurtigere nu end under it-krisen i begyndelsen af årtusindet”, siger Morten Thiessen, der er formand for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg til Politiken.
Arbejdsløsheden blandt ingeniører 25 - 29 år
Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken og egne beregninger. Bunden for Finanskrise, IT-boblen er defineret i forhold til det generelle arbejdsmarked. Det vil sige, at bund er defineret ud fra det tidspunkt, hvor arbejdsløsheden har været på det lavest i det generelle arbejdsmarked. Bunden er defineret, som udgangspunkt 0.
Industrivirksomheder har trådt bremsen i bund og indført ansættelsesstop i, hvad Morten Thiessen betegner som en overreaktion på finanskrisens nedslag.
Han peger på, at alle langtidsprognoser viser, at Danmark i 2025 vil mangle 25.000 ingeniører. Derfor er det dyrt for landet, at en stor del af de ca. 2.700 årligt dimitterende går ud til et liv i arbejdsløshed.
”Erfaringen viser, at en ingeniør trækker ansættelse af tre-fire eller fem andre medarbejdere med sig”, siger Morten Thiessen.
Risiko for at tabe en generation
I stedet truer risikoen for, at Danmark taber en generation af ingeniører på gulvet som i starten af 90’erne, advarer formanden for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg.
”Der var mange i min egen årgang, som slet ikke kom i gang med ingeniørfaget. De kom til at køre taxa, slagte kyllinger eller vaske gulve”, siger Morten Thiessen.
Erfaringerne viser at efter et til to års ledighed bliver det markant sværere for dimittenderne at følge med i udviklingen i deres fag.
Derfor bør regeringen gå foran med at iværksætte initiativer, der kan bringe højtuddannede ledige i job.
Morten Thiessen peger på den tidligere Isbryderordning. Her kunne mindre virksomheder få tilskud til at ansætte højtuddannede medarbejdere og dermed få tilført viden, som kunne lægge grunden til øget vækst gennem produktionudvikling.