Udskriv siden 14. maj 2011

Medlemstallet fortsætter stigning

Medlemmerne af Ingeniørforeningen kan fra næste uge komme med forslag og ideer til, hvordan Ingeniørforeningen skal se ud og fungere i 2020.

På lørdagens møde i Repræsentantskabet fik formanden, Frida Frost, og den øvrige hovedbestyrelse opbakning til at fortsætte med Vision 2020-arbejdet.

”Alle bør vide, hvilken rolle ingeniører har i vores samfundsudvikling. Vi skal fortælle om det at arbejde som ingeniør anno 2011 og få elever i folkeskolen til at drømme om at læse til ingeniør. Samtidig skal vi sikre vore medlemmer en høj værdi på det globale arbejdsmarked. Det skal vi bl.a. gøre ved at gøre foreningens ydelser globale”, siger Frida Frost.

I 2020 skal Ingeniørforeningen være tæt på det enkelte medlem uafhængig af tid og sted. Arbejdet med en øget tilgængelighed er i fuld gang.

IDA skal være blandt de absolut stærkeste organisationer, når det drejer sig om indflydelse i dansk politik på det teknologiske område. Parallelt skal IDA styrke medlemmerne værdi på det globale arbejdsmarked.

”Ingeniørforeningens kerneydelser skal justeres og tilpasses medlemmernes behov. Det kan kun ske ved, at medlemmerne bliver inddraget endnu mere i udviklingen af kerneydelser, og ved at IDA kommer til at fungere virtuelt uafhængig af tid og sted. Dermed kan vi fastholde positionen som Danmarks bedste og mest moderne fagforening”, konstaterer Frida Frost.

Nu 83.669 medlemmer
Medlemstallet fortsætter med at stige. På lørdagens repræsentantskabsmøde glædede formanden sig over, at der ved udgangen af 1. kvartal 2011 var 83.669 medlemmer, hvoraf de 59.594 er kandidatmedlemmer, mens de øvrige er studerende.

Når tallet fortsætter med at stige, skyldes det både flere indmeldelser og færre udmeldelser. Til sammenligning var der i 2007 kun 65.400 medlemmer.

Der bliver desuden holdt flere og flere arrangementer med flere og flere deltagere. Det er især de fagtekniske arrangementer, som trækker de mange deltagere til.

De fagtekniske selskaber er direkte involveret i temaåret i 2011: ”Sundhedsteknologi 2020 Enginering Life Care”.

I løbet af efteråret bliver der afviklet 5 regionale camps, der er ved at blive stablet på benene i samarbejde med IDAs regionale netværk.

”IDA er medarrangør af MedTech Innovation Camp i München 6.-9. juni 2011, der sætter fokus på de tyske erfaringer med udnyttelse af erhvervspotentialet i sundhedsteknologi. Vi er ved at lægge sidste hånd på programmet for et Nordisk Topmøde også i juni mellem de nordiske ingeniørforeninger, med henblik på at starte et videnssamarbejde på områderne velfærdsteknologi og hospitalsbyggerier”, siger Frida Frost.

Læs mere
IDA NU - beretning november 2010 - april 2011
Site for temaår: Sundhedsteknologi 2020
Interview med Frida Frost på Ingeniørens website 16. maj 2011: "IDA arbejder globalt i 2020"

Vil du vide mere om samme emne?
Gå til søgning
Du er ikke logget ind

Beretning: IDA NU
Hovedbestyrelsens beretning til repræsentantskabet, november 2010 - april 2011
IDA NU, november 2010 - april 2011

Production2012-03-26_0021_rev5231FE1