Ingeniørforeningen, IDA, har mistet en af foreningens allerstørste ildsjæle. Teknikumingeniør Ingvar Lindegaard døde tirsdag den 17. januar, 88 år.
Mere end 64 år i foreningens tjeneste blev det til. En bedrift de færreste kan prale af, men Ingvar Lindegaard var heller ikke som folk er flest.
Hans brændende engagement, dybe faglighed og lune humor gjorde ham til en af foreningens mest respekterede medlemmer.
I en alder af 88 var han Ikke blot medlem af IDAs Repræsentantskab og Hovedbestyrelse, han fandt også tid til at være formand for Senioringeniørlisten, formand for Furesø-Egedal afdelingen i Nordsjælland, sekretær for Nordsjællands Seniorudvalg, kritisk revisor i Dansk Bioteknologisk Selskab og medlem af valgudvalget til IDA valget 2013.
En portefølje, der ville kunne tage pusten fra enhver – men ikke Ingvar Lindegaard. Da han i 2007 til en artikel i Ingeniøren blev spurgt, hvor energien kom fra, svarede han:
»Det er skægt og morsomt, og så får jeg honoreret mine ambitioner om at være med til at skabe og præge noget. Min kone siger, at hvis jeg havde ofret lige så meget tid på en HD eller en MBA, som jeg har gjort på foreningen, så var jeg blevet konge af Sverige.«
Ingvar Lindegaard blev uddannet som ingeniør i elektronik, stærk- og svagstrøm fra Københavns Teknikum i 1946. Året efter blev han optaget i Ingeniør-Sammenslutningen, I-S, som medlem nummer 4.748. Og da han ca. 10 år senere blev valgt ind i bestyrelsen for Driftteknisk Gruppe startede et aktivt liv i foreningens inderkreds.
Listen over selskaber, som han var initiativtager til og involveret i gennem årene fortæller i sig selv en historie om det engagement, han lagde for dagen: Driftteknisk Selskab, Selskabet for Arbejdsmiljø, Automatiseringsteknisk selskab, DIES, Danske Ingeniørers Erhvervspolitiske Selskab, Fagteknisk Råd og Senioringeniørselskabet, som i 1990 blev til Senioringeniørlisten.
Jeg vil gerne fremhæve DIES, hvor Ingvar Lindegaard både var selskabets stifter, formand gennem alle årene og absolutte hovedkraft. Et kendetegn for ham var på andre områder at være initiativsætter, indtil det var klart til drift og så overlade roret til andre. En foreningens iværksætter, kan man godt kalde det.
Ingvar Lindegaard havde en stor formidlingsevne – og til at udfordre bestående forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Hans store betydning som fortæller af Ingeniørstandens historie og den teknologiske udvikling under skabelsen af TV-serien "Krøniken" er et meget konkret eksempel på, hvordan hans faglige viden og ekspertise er blevet omsat.
I ”Ingeniørkrøniken, teknikumingeniørerne og deres foreninger gennem 100 år, 1885-1995" af Jørgen Tvergaard, står der om Ingvar Lindegaard: ”.. igennem en menneskealder søgt at være skiftende hovedbestyrelsers dårlige samvittighed og revser i en sjældent svigtende ihærdighed for, hvordan foreningen efter hans mening bedst bør udvikle sig. En virkelig ildsjæl med en festlig blanding af snuhed, lune og engagement.”
Ingvar Lindegaard var og vil altid være en del af Ingeniørforeningens historie. Han satte sit tydelige præg på Ingeniør-Sammenslutningen, var medunderskriver af fusionspapirerne, da Ingeniør-Sammenslutningen og Dansk Ingeniørforening i 1995 besluttede sig for at blive én forening.
For mig var Ingvar Lindegaard først og fremmest en fuldstændig loyal og givende person. Under den seneste konstituering ved valget i 2010, var han den – uden sammenligning – der satte retning og som turde stille de skarpe spørgsmål. IDA skulle arbejde med globaliseringen og ingeniørerne som fremtidens helte – og det er i dag to ud af fire strategiske spor frem til 2020. Så Ingvar Lindegaards aftryk på foreningen vil række i mange år endnu. Jeg har dyb respekt for hans livsvirke i IDA og det aftryk, han ikke kun har givet foreningen, men også alle de mennesker, han omgav sig med.
Selvom Ingvar Lindegaard på papiret blev en ældre herre, så var han det ikke af sind. Han fulgte med tiden og blev aldrig træt af forandringer. Og han troede selv på, at der var mange års arbejde for foreningen tilbage i ham. Det blev der ikke. Til gengæld fik han lov til at stoppe mens han stadig var på toppen. Fuld af energi og virkelyst. Det er sådan, vi altid vil huske ham.
Ære være hans minde.