Vurderingerne fremgår af analysen ”Fødevarer og sundhed”, som Ingeniørforeningen har fortaget blandt de af foreningens medlemmer, der til dagligt arbejder inden for fødevareområdet.
Men vejen til det sunde liv er ikke uden forhindringer, påpeger fødevareeksperterne. Hele 66 procent af fagfolkene peger på, at et flertal af befolkningen mangler viden om tilrettelæggelse af sund kost. Derudover fremhæver de, at den høje erhvervsfrekvens og den sparsomme tid, som ikke mindst børnefamilierne har til rådighed i dagligdagen, har negativ indflydelse på familiens kostvaner.
Samtidig mener fødevareeksperterne ikke, at fødevareindustrien til fulde udnytter mulighederne for at udvikle sunde produkter. Kun 21 procent af fagfolkene mener, at fødevareindustrien i ”høj” eller ”meget høj” grad satser tilstrækkeligt på at fremstille fødevarer, der er lette at tilberede, samtidig med at de er af høj ernæringsmæssig kvalitet.
Et stort flertal af eksperterne mener desuden, at såvel fødevareindustrien som detailhandlen og forbrugerne har større fokus på billig mad frem for sund mad.
Undersøgelsen er gennemført blandt 356 medlemmer af Ingeniørforeningens fagtekniske selskab, Levnedsmiddelselskabet,og FLIK - netværk for levnedsmiddelingeniører.