Udskriv siden 30. maj 2011

Nødvendig fokus på uddannelse og forskning

Gode takter på uddannelses- og forskningsområdet i de Radikales 2020-udspil, mener Ingeniørforeningen

Uddannelse helt fra 0. klasse og videre igennem skolelivet er den absolut vigtigste faktor for, at Danmark også på sigt kan klare sig på den globale scene, og derfor er det glædeligt, at en 2020-plan er klar til at øge finansieringen på feltet, mener formanden for Ingeniørforeningen, Frida Frost.

”Viden er vores største ressource herhjemme, og derfor skal den plejes. Fremtidsscenarier for 2020 eller 2050 er ganske enkelt ikke gangbare med mindre, vi fastholder og til stadighed udvikler det danske uddannelsessystem. Her er en opprioritering af lokaler og undervisning i naturfagene et vigtigt element. Mange af vores hjemlige udfordringer skal løses af unge ingeniører eller naturfagligt uddannede, og derfor skal børnene motiveres allerede fra første skoledag, ” siger Frida Frost.

Udspillets vision om øget forskning mener Ingeniørforeningens formand er åbenlys logik.

”Offentlig forskning, også den strategiske, er uomgængeligt i et land af vores størrelse, hvis vi fortsat skal kunne eksportere løsninger og know-how. Desuden ved vi, at offentlig forskning genererer privat forskning, og målet for det samlede vidensniveau herhjemme må aldrig blive for lavt. Hvis ikke der forskes, risikerer Danmark at gå glip af oplagte verdensmarkeder inden for blandt andet cleantech og sundhedsteknologi,” siger Frida Frost.

Vil du vide mere om samme emne?
Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1