Udskriv siden 22. januar 2010

Nyuddannede står udenfor jobmarkedet

Ledigheden eksploderer, virksomhederne har skåret kraftigt i nyansættelserne og de ingeniører, der er i job, rykker ikke på sig.

De nyuddannede ingeniører står i en meget vanskelig situation, når de skal finde deres første job og dermed fodfæste på arbejdsmarkedet.

Jobmarkedet er næsten lukket for nyuddannede, viser nye tal fra Ingeniørforeningen efter en analyse af jobannoncemarkedet (jobportalerne jobindex, jobfinder og jobbank ) og ingeniørernes jobskiftefrekvens (se skema ). 

”Denne årgang unge er helt uforskyldt blevet ramt af krisen og står nu i en uhyre udsat position. De har endnu ikke haft mulighed for at opbygge et netværk eller faglig erfaring og er derfor dobbelt sårbare”, siger Morten Thiessen formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg.

”Vi risikerer at tabe en stor del af en årgang højtuddannede, som aldrig kommer i gang med det fag, de er uddannet til. Det er spild af gode veluddannede unge mennesker, og samfundsøkonomisk er det helt idiotisk. Om få år kommer vi til at mangle disse unge i takt med, at de store årgange går på pension, og samfundet får behov for de teknologiske kompetencer, ingeniørerne besidder,” fortsætter Morten Thiessen.

Udvalgsformanden er stærkt bekymret. For bare et år siden blev de nyuddannede ingeniører revet væk af virksomhederne. Men nu er billedet vendt.

Antal stillingsopslag næsten halveret
Antallet af stillingsopslag er tæt ved halveret i forhold til starten af 2009, og de ingeniører, der er i job sidder godt fast i de job, de har.

Hvor 15,8 pct. af ingeniørerne i 2007 og 2008 skiftede job, er det kun hver tiende, der har skiftet arbejdsgiver gennem det seneste år.

”Det er en ekstraordinær situation, som kræver, at regeringen sætter hurtigt ind. Jobbene til de unge mangler simpelthen, og de kommer ikke bare ved et trylleslag. Derfor opfordrer vi til, at regeringen hurtigst muligt puster liv i den succesfulde ordning, hvor små og mellemstore virksomheder kan få løntilskud til at ansætte unge akademikere”, siger Morten Thiessen.

”De ordninger, der findes, er utilstrækkelige og alt for besværlige at håndtere for virksomhederne. Der er ingen grund til at tøve. Ordningen kan blot afskaffes igen, når krisen letter. Og på denne måde spilder vi ikke de penge og kræfter, som både de unge og samfundet har lagt i deres uddannelser,” konstaterer Morten Thiessen.

(Artiklen er også bragt i IDAvisen som indstik i Nyhedsmagasinet Ingeniøren d. 22. januar 2010 )

Læs mere
IDAvisen

Vil du vide mere om samme emne?
Gå til søgning
Du er ikke logget ind

ISBRYDERORDNING SKAL I BRUG
IDA foreslår, at der i 2010 og 2011 sættes midler af til at skabe 1.000 såkaldte isbryderjob hvert år.

• Tilskud til at ansætte 2.000 højtuddannede over to år. 190 mio. kr.

• Kampagnesekretariat i 2 år. 6 mio.  kr.

• Akademikerkampagne. 196 mio. kr.

• Konkret foreslår IDA, at små og mellemstore virksomheder skal kunne få tilskud i op til et halvt år til at ansætte en isbryder (op til cirka 95.000 kroner, svarende til dagpengeudbetalingerne).

• Erfaringerne fra isbryderordningen i 1990erne er gode. To ud af tre isbrydere fik faste eller midlertidige job i virksomheden – efter isbryderforløbet (Kilde: ”Evaluering af isbryderprojektet”, april 1997, lavet af Nellemann Konsulenterne og Advance/1 for Erhvervsfremmestyrelsen og Erhvervsministeriet).

• Der blev skabt ekstra job på virksomheden – ikke blot til højtuddannede, men også til faglærte og ufaglærte.

• Flertallet af virksomheder mente, at arbejdspladsen klarede sig bedre efter isbryderprojektet. Det betød bl.a. større omsætning.

• Kun en tredjedel af isbrydervirksomhederne beskæftigede i forvejen højtuddannede. Med andre ord: For flertallet betød isbryderne et hop op i viden og kompetence.

• Isbryderprojektet havde også en positiv effekt i udkantsområder. Højt uddannet arbejdskraft blev spredt til regioner med lavt uddannelsesniveau.


 

Production_buildFE2