Udskriv siden 18. juni 2010

OK11: Debatforum åbnet

Dialogpjecen ”Fremtid og bæredygtige løsninger” har allerede givet anledning til debat. Nu kan debatten også føres på IDAs hjemmeside.

Fornyelsen af de offentlige overenskomster i 2011 bliver den første, hvor Ingeniørforeningen skal forhandle uden at være medlem af AC. Det forudsætter andre arbejdsmetoder, så derfor har IDA udgivet dialogpjecen og åbner nu for debat blandt medlemmerne på hjemmesiden. Dertil kommer de mange møder rundt i landet, der enten har været holdt eller er planlagt.

Fremtiden kræver nye løsninger, der skal være bæredygtige. Udviklingen i befolkningens sammensætning betyder, at der bliver større efterspørgsel på arbejdskraft. Der bliver med andre ord også behov for flere tekniske og naturvidenskabelige akademikere fremover.

Ingeniørforeningen ønsker at lægge op til debat om behovene på arbejdsmarkedet i fremtiden. Lønnen spiller en naturlig rolle for arbejdskraften. Men der skal andet og mere til for at sikre og værne om en kompetent og balanceret arbejdskraft.

For at skabe grundlaget for debat blandt IDAs medlemmer og med andre, der ønsker at deltage, har Ingeniørforeningen udgivet dialogpjecen ”OK11 Fremtid og bæredygtige løsninger”. Debatten skal munde ud i de krav, som IDA vælger at stille til forhandlingerne om fornyelsen af de offentlige overenskomster i 2011.

Deltag i medlemsdebatten.

DIALOGPJECE
Dialogpjecen lægger op til debat om overenskomstfornyelsen i 2011.

Production2012-02-01_1930_rev5082FE1