”Der skal meget mere fart på den grønne omstilling, hvis Danmark skal gøre sig håb om at komme i mål med at blive uafhængig af fossile energikilder i 2050”.
Sådan siger formanden for Ingeniørforeningen, Frida Frost, i en kommentar til en analyse, som foreningen har gennemført for at finde ud af, hvordan det går med den grønne omstilling.
I analysen ”Er Danmark på rette vej – en opfølgning på IDAs klimaplan” følger Ingeniørforeningen op på målene i ”IDAs Klimaplan2050”, der blev lanceret i 2009. Klimaplanen beskriver, hvordan Danmark kan bevæge sig mod et samfund, der er 100 pct. baseret på vedvarende energi.
Målene i IDAs klimaplan er holdt op mod de nyeste tal fra bl.a. Energistyrelsens energistatistik, og af de 29 indikatorer, ingeniørerne måler på, er det kun 13, der bevæger sig hurtigt nok til at indfri planens mål om en fossilfri fremtid og en reduktion af drivhusgasserne med 90 pct. i 2050.
”Hvis man skal sige det meget enkelt, går det på mange områder den rigtige vej, men med det aktuelle tempo, når vi aldrig 2050-målene. Og så har vi på en række felter endda fået ”positivt medløb” af, at hjulene har kørt langsommere på grund af den økonomiske krise,” konstaterer Frida Frost.
Som eksempler på nogle af de områder af den grønne omstilling, der kører i slæbesporet, peger hun på reduktion af drivhusgasser samt lavere energiforbrug i både industri og husholdninger. Når det gælder transportområdet, står tingene næsten stille med hensyn til at omstille transportsektoren til biobrændsel og el.
På især et område har Danmark dog vinden i ryggen, nemlig når det gælder om at komme i mål med udbygningen af vindenergien. Til gengæld går det for langsomt, når det gælder en anden central vedvarende energikilde, nemlig solenergien.
”Bundlinjen er, at der er behov for en gevaldig opstramning. Derfor ser jeg frem til de forhandlinger om et nyt energiforlig, som regeringen har bebudet at tage fat på i denne måned. Det er klart, at de politiske rammebetingelser har stor indflydelse på, hvordan tingene vil udvikle sig de kommende år,” siger Frida Frost
Udgangsåret for IDAs analyse er 2008, og dermed er måleperioden begrænset til tre år.
”Man kan selvfølgelig mene, at det er en meget kort tidshorisont at arbejde med. På den anden side har temaet energi og klima aldrig været så meget i fokus som de sidste 2-3 år. Samtidig er det klart, at for hvert år, der går, uden nævneværdige bevægelser, jo større indsats kræves der de efterfølgende år,” understreger Frida Frost.
Når IDA har valgt at måle op mod sin egen klimaplan, skyldes det, at der endnu ikke findes nogen politisk vedtaget klimaplan at holde udviklingen op imod. Men målene i ingeniørernes plan og de politiske udmeldinger om et fossilfrit Danmark har samme endestation, nemlig 2050.
”Målet med analysen har været at etablere en realistisk ”baseline” for, hvor vi står i dag. Og det er klart, at analysen viser, at vi på nogle områder skal lægge os kraftigt i selen. Så alt andet lige er der virkelig behov for, at nogen siger ”flag den vej”, så initiativer og investorer kan komme på banen,” understreger Frida Frost, og minder om, at energidagsordenen også vækstøkonomisk kan blive en vinderdagsorden for Danmark:
”Både Ingeniørforeningens klimaplan og andre udspil har peget på, at der er store potentialer for både arbejdspladser og eksportindtægter, hvis vi sørger for at være i front med et grønt Danmark”.
Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050