Udskriv siden 2. februar 2010

Snestorm kan koste dig fri- og feriedage

Selvom politiet fraråder al udkørsel på grund af sne, kan din arbejdsgiver trække dig i lønnen, hvis du ikke møder frem.

(Foto: Lars K. Jensen/Flickr)

Kan du ikke komme på arbejde på grund af snevejret?

Selv om sneen vælter ned i store mængder, og du ikke kan komme på arbejde, fordi din bil sidder fast i snedriverne, cykelstierne er ufremkommelige eller toget er aflyst, er du forpligtet til at prøve at komme på arbejde alligevel.

Hvis politiet direkte har frarådet al udkørsel, eller du vurderer, at det simpelthen ikke forsvarligt kan lade sig gøre at komme på arbejde, skal du så hurtigt som muligt ringe eller skrive til din chef og meddele, at du bliver forhindret på grund af sneen.

Træk i ferie- eller fridage frem for løn
Din arbejdsgiver kan ikke fyre dig på grund af dit manglende fremmøde, da du har lovligt fravær. Men din arbejdsgiver vil være berettiget til at trække dig i løn for dit fravær.

Ofte løses situationen dog ved, at medarbejderen tager en afspadseringsdag eller bruger en feriedag, i stedet for at blive trukket i løn.

Hvis du har mulighed for at arbejde hjemme, er du naturligvis berettiget til din sædvanlige løn. Du vil også være berettiget til din sædvanlige løn, hvis det er din arbejdsgiver, der vælger at holde virksomheden lukket på grund af snevejret.

Vil du vide mere om samme emne?
Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production_buildFE1