Udskriv siden 18. november 2009

Større fart på klimabyggeri

Regeringen bør hæve ambitionsniveauet, og sikre langt mere konkret fokus på energirigtigt nybyggeri, mener Ingeniørforeningen

Der er langt fra begejstring at spore, når Ingeniørforeningens bygningseksperter skal dele karakterer ud til regeringens indsats for at fremme klimavenligt nybyggeri. 6 ud af 10 af kalder indsatsen uambitiøs eller ikke særlig ambitiøs, mens under hver tiende vurderer initiativerne som meget ambitiøse.

Formanden for Ingeniørforeningens Styregruppe for Miljø, Energi og Klima, Søren Skibstrup Eriksen, forstår udmeldingen, og mener at alt nybyggeri allerede fra 2020 som minimum skal være energineutralt, og med et endnu strammere bygningsreglement, der fremmer energiproducerende bygninger, vil eksportmulighederne på sigt sikre en klimavenlig milliardindtjening.

”Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri, udgør i dag mere end 40 % af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder årligt. Skal udslippet af drivhusgasser for alvor reduceres er det derfor afgørende, at det lykkes at reducere energiforbruget i bygninger,” siger han.

Erhvervsmæssigt vil Danmark også nyde godt af en kraftig satsning på mere energieffektivt byggeri, fastslår Søren Skibstrup Eriksen.

”Danmark har i dag verdens strammeste energikrav til bygninger, men det må ikke blive en sovepude.  Der er brug for skrappere krav til energiforbruget – kombineret med flere spydspidsbyggerier, øget forskning og udvikling i energiteknologier samt formidling og læring – så danske ingeniører, arkitekter, byggevirksomheder og energiteknologier kan få bedre muligheder for at komme helt i front på det internationale marked,” siger han.

Erfaringer fra blandt andet Østrig, Tyskland og Schweiz viser, at udviklingen af lavenergihuse og lavenergiløsninger kan fremmes ved at give tilskud til at opgradere bygninger fra standard til lavenergi.

”Derfor skal der udvikles incitamentsordninger, som frem mod 2020 udvikles og bygges energineutrale bygninger. Der bør afsættes 25 millioner kroner årligt til fremme af bygninger, der er bedre end den lovgivningsmæssige standard, svarende til at der ydes økonomisk støtte til omkring 250 nye bygninger om året,” siger Søren Skibstrup Eriksen.

Læs mere
Se de adspurgtes svar

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2