Udskriv siden 16. december 2011

Velkommen på barselsgangen!

Hurra for, at regeringen nu tager initiativ til også at få de selvstændige erhvervsdrivende med i en barselsordning. Dog er det vigtigt at huske på, at selvstændige har brug for en større grad af fleksibilitet, påpeger formanden for IDAs Ligestillingsudvalg.

Det er meget glædeligt, at regeringen nu tager initiativ til også at få de selvstændige erhvervsdrivende med i en barselsordning efter samme princip som lønmodtagernes barselsfond. Der har længe været et stort behov for en sådan ordning.

”Men en fond kan ikke stå alene, der skal tages højde for, at de selvstændige ofte har et andet behov for fleksibilitet end lønmodtagerne. De selvstændige skal have tid og råd til at gå på barsel, ja, men det er samtidig fuldt legitimt – og i samfundets interesse – at de i et fornuftigt omfang kan bevare relationen til deres forretning,” siger formanden for IDAs Ligestillingsudvalg, Jytte Hinnerup.

IDA understreger, at det er vigtigt, at en kommende ordning bygger på de selvstændiges præmisser. Rigide regler eller dokumentationskrav må ikke hindre, at selvstændige på linje med lønmodtagere kan opnå økonomisk støtte ved barsel. Alternativet er, at kvinder ikke bliver selvstændige eller undlader at føde børn.

”Jeg håber, at lovgiverne sætter sig grundigt ind i de selvstændiges behov ved barsel. Gevinsten er til gengæld, at vi får skabt et reelt grundlag for, at kvinder i samme omfang som mænd kan skabe nye virksomheder,” pointerer Jytte Hinnerup.

Og lige netop her har samfundet et stigende behov for at gøre det lettere at etablere virksomhed. Især fordi kvinderne i stadigt stigende omfang er dem, der tager de uddannelser, der er forudsætningen for fremtidens erhverv.

Vil du vide mere om samme emne?
Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1