Udskriv siden

20. oktober 2008

OMTALE AF IDA

Effektiv mobilitet ønskes
I en kommentar argumenterer Bent Hansen, formand for Danske Regioner, og Lars Bytoft, formand for Ingeniørforeningen, for, at regeringens investeringsplan skal afsætte midler til regionalt og lokalt arbejde med mobilitetsplanlægning. Dermed skal der investeres i offentlig transport og i forbindelserne mellem større danske byer, i yderområderne og mellem yderområder og byen. Danskerne vil både spare tid og mindske CO2-udslippet samtidig med, at forfatterne til kommentaren mener, at motivationen for arbejde vil blive øget som følge af en kortere transporttid.
Børsen/-, 20.10.08 (side 2)

Betænkelighed ved sundhed over nettet
Danskerne kan ikke vænne sig til tanken om selv at skulle måle blodtryk og sende det til lægen via nettet. Blodsukkeret og blodtrykket kan sagtens måles derhjemme - og så kan man sende det til lægen via internettet. Men fire ud af ti danskere er betænkelige ved metoden, viser undersøgelse foretaget for Ingeniørforeningen.
Hit FM, Guld FM + Guld FM + Viborg Guld FM + Radio Viborg Hit F +, Radio Alfa Østjylland + Radio Alfa Skive + Radio ABC + Radio ABC Solo + Midtjylland Hit FM + Midtjylland Guld FM, Radio Silkeborg + Silkeborg Guld + Radio 3 + Radio Mojn + Radio SydhavsØerne + Radio Skive + Radio Diablo + Globus Guld + Radio Globus + Radio Diablo + Skaga FM + Mix FM + S-FM + VLR + Radio Charlie + Radio Limfjord + Limfjord plus og go!FM. 18.10.08 klokken 9:00. + nordjyske.dk/-, 18.10.08. + Ditcentrum.dk/-, 18.10.08.+ JydskeVestkysten/-, 19.10.08.

8. udgave af IIR Gustav Lorentzen konferencen
I dagene 7.-10.september 2008 løb den 8. udgave af den internationale kølekonference om naturlige kølemidler af stablen i Ingeniørhuset i København. Konferencen var denne gang arrangeret af Teknologisk institut i samarbejde med selskabet for køleteknik (under IDA), Dansk Køleforening, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening samt The International Institute of Refrigeration. Trends fra konferencen var blandt andet det stigende fokus på ammoniak, interessen fra CO2 i varmepumper, sikkerhed med mere.
HVAC Magasinet/Claus s. Poulsen, 10.10.08.

Hvad betyder det for kloakken?
Der er ikke meget tvivl, vi oplever det stort set hver dag: Det regner mere og kraftigere, end det plejer og det lægger pres på kloakkerne. DANVA og Spildevandskomiteen (IDA) udarbejdede tilbage i 2005 ”Funktionspraksis for afløbssystemer under regn” hvor de spåede, at vi kunne lægge 20 procent på regnmængden. For nylig har Spildevandskomiteen udsendt et nyt skrift, hvor de anbefaler, at 30 procent er en mere realistisk faktor at tillægge regnmængden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der skal bygges 30 procent større kloakker.
HVAC Magasinet/Kristian Friis, 10.10.08.

Fællesdomicil udvider
Et af Odenses nyeste kontorhuse er allerede for lille. Fællesdomicil, det store grønne glashus på midtermolen i Odense Havn, vil derfor udvide med et nyt byggeri på nabogrunden. De 14 lejere i Fællesdomicilet tæller blandt andet KPMG, Rambøll og Ingeniørforeningen i Danmark.
Fyns Amts Avis/Anders W. Berthelsen, 07.10.08.

ERHVERV

Højteknologiske iværksættere vil opleve et hårdt pres
Nye strategier, nedskæringer, fremrykning af projekter og fusioner. Det bliver dagsordenen i den danske underskov af højteknologiske iværksættervirksomheder i de kommende måneder. Men det er kun positivt, mener Vækstfondens direktør.
Berlingse Tidende/Vibeke Lyngklip Svansø, 20.10.08. (Business side11) 

UDDANNELSE OG FORSKNING

Unge giver forældrene baghjul
De yngre generationer er i gennemsnit bedre uddannede end deres forældre, viser nye tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der har målt uddannelsesniveauet i organisationens 30 industrialiserede lande, heriblandt Danmark.
Politiken/Martin Justesen, 20.10.08. (side 3)

Svært for udenlandske studerende at få job
Mange udenlandske kandidater har svært ved af få job i Danmark efter deres studier på universiteterne og handelshøjskolerne. Virksomhederne foretrækker nyuddannede, der kan tale dansk.
Berlingske Tidende/Rikke Brøndum, 20.10.08. (Business side 7)

Forskere: Nyt pointsystem er det glade vanvid
Flere end 300 forskere har i snart et år arbejdet med at lave lister over tusindvis af tidsskrifter og forlag, så regeringen kan få et pointsystem til måling af god forskning. Et politisk flertal ser imidlertid ud til at være imod systemet, som de deltagende forskere kalder 'vanvittigt' og 'spild af tid'.
Information/Lise Richter, 20.10.08. (side 13) 

MILJØ, ENERGI OG KLIMA

Staten stævnes for luftforurening
Den danske stat skal trækkes for retten, fordi den ikke gør nok for at sænke forureningen på tilosede danske veje. En række danske miljøorganisationer arbejder i øjeblikket på en fælles stævning mod staten for ikke at overholde EU's grænser for luftforurening adskillige steder i landet. Stævningen er den første af sin art i Danmark. Men mulighederne for at vinde ved retten er faktisk gode.
Politiken/Andreas Antoni Lund, 20.10.08. (Forside + side 4)

Globalt topmøde om klima i København
Richard ”Virgin” Branson og Al Gore er blandt talerne ved det store klima-topmøde for erhvervsfolk, der finder sted i København i maj 2009. Topmødet er en del at et globalt klima-initiativ for erhvervsfolk, som repræsenteres i Genève i morgen.
Berlingske Tidende/Claus Kragh, 20.10.08. (Business side 10)

ATP-chef: Hold fast i klimafokus
Finanskrisen og økonomisk nedtur kan lige nu friste mange virksomheder til at slække på deres miljø- og klimaaktiviteter. Men det må på det kraftigste frarådes, mener Lars Rohde, der er direktør for Danmarks største enkelinvestorer, pensionskasse ATP.
Børsen/Jacob Klok, 20.10.08. (side 18)

Planterne lider trods mindre gift
Landbrugets sprøjtemidler er blevet markant mindre giftige siden starten af 1990’erne. Det viser en ny rapport fra DHI vand og sundhed og Miljø samt Danmarks Miljøundersøgelser. Men undersøgelsen viser kun effekt på dyrelivet og ikke på planterne.
Berlingske Tidende/Pauli Andersen, 20.10.08. (side 12)

Lang vej til færre lugtgener
Kommunerne er for lang tid om at give landmændende de miljøgodkendelser, der skal beskytte naturen mog gødning og naboerne mod lugtgener, siger Dansk Landbrug. Hvis det skal gå stærkere, skal vi have flere penge fra staten, siger kommunerne.
Berlingske Tidende/Pauli Andersen, 20.10.08. (side 12) 

KARRIERE OG LEDELSE

Udenlændinge får deres egne ”VL-grupper”
Fremover får topchefer og konsulenter mulighed for at netværke på engelsk i Danmark. Dansk Erhverv vil oprette en række netværksgrupper i stil med de kende VL-grupper, men bestående af udlændinge, som gør karriere i Danmark og danskere, som ønsker et internationalt netværk.
Berlingske Tidende/Annette Bonde, 20.10.08. (Business side 7)

Udenlandske medarbejdere vil netværke på kryds og tværs
Drømmejobbet er ikke altid nok til at holde på værdifulde udenlandske medarbejdere, selv om de er rejst helt til Danmark for at få det. Det erkender en række store virksomheder, som aktivt bakker op om, at deres udenlandske medarbejdere og familier knytter nye kontakter gennem det nyoprettede netværk »Expat In Denmark«. Og de udenlandske karrierefamilier har taget imod tilbuddet med kyshånd.
Berlingske Tidende/Annette Bonde, 20.10.08. (Business side 6) 

POLITIK OG ØKONOMI

Danskerne undervurderer krisens betydning
41 procent af danskerne forventer, at deres privatøkonomi går fri af finanskrisen, viser Green-meningsmåling. Men på længere sigt vil det være naivt at tro, mener økonomer.
Børsen/Jette Aagaard, 20.10.08. (side 14) 

SKAT OG PENSION

Danskerne vil beholde efterlønnen
Over halvdelen af danskerne mener, det er en dårlig idé at fjerne efterlønsordningen for at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet, viser ny A4-undersøgelse. Kun 18 procent mener af det vil være en god ide at efterlønnen fjernes.
Information/-, 20.10.08. (side 7)

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1