AKTUEL OMTALE AF IDA
Eksperter: Aftale knækker ikke CO2-kurven
Efter den store trafikaftale i sidste uge var både transportminister Lars Barfoed (K) og klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) hurtigt ude og konkludere, at CO2-kurven nu knækker. Men den optimisme deles ikke af eksperterne på området. I Ingeniørforeningen tror formanden for Styregruppen for Miljø, Energi og Klima, Søren Skibstrup Eriksen, ikke, at trafikplanen nedbringer CO2-udslippet. "Man kunne have været væsentlig mere ambitiøs og gjort væsentligt mere, hvis man gerne ville have knækket den kurve," siger han.
Altinget Transport.dk/ Anne Bjerregaard Kristensen, 06.02.09.
Ingeniørerne er fanget af fortiden
Ingeniørerne trækker rundt på et støvet, usexet image, der hører fortiden til, men som medierne og de unge holder fast i. Ingeniørforeningen har været med til at lave en undersøgelse, der viser, at unge opfatter ingeniører som nogle kedelige nørder. ”Selvfølgelig findes de, men der er langt i mellem”, siger Esben Søltoft, der selv er ingeniør og formand for ingeniørforenings uddannelses-udvalg. ”Man skal ikke så mange år tilbage, før ingeniøruddannelserne ikke var så mangfoldige. Men vi kæmper stadig mod, at folk tror, at en ingeniør er en, der roder med motor, elektronik eller molekyler i et laboratorium. Men det er altså nogle helt andre uddannelser og mennesker i dag. De kommer til at løse mange af samfundets store problemer”, siger Esben Søltoft.
Metroxpress.dk/ Louise Kristensen, 06.02.09.
TEKNOLOGI OG INNOVATION
80 pct. flere konkurser
Konkursbølgen fortsætter i bygge- og anlægsbranchen. I januar var der 83 konkurser mod kun 59 for et år siden, og Dansk Byggeri forventer ikke, at antallet af konkurser aftager i år. Tværtimod. I de seneste tre måneder har der været 269 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. I samme periode i fjor var der blot 150 konkurser. Det svarer til en stigning på knap 80 procent på et år.
Jyllands-Posten/Ritzau, 06.02.09. (Erhverv side 2)
UDDANNELSE OG FORSKNING
SU-beskæring i modvind
De studerende behøver efter alt at dømme ikke, at hidse sig helt op over Skattekommissionens forslag om at skære i SU’en. For ingen af de partier, som regeringen skal bruge for at komme igennem med en skattereform, bryder sig om ideen om at indfører et loft for SU-støtten på fire år.
Berlingske TidendeChris Kjær Jessen, 06.02.09. (side 10) + Jyllands-Posten/Kristian Klarskov, 06.02.09. (side 3)
Debat: SU-Udspil – En omvendt Robin Hood
Dansk Magisterforening kan ikke gå ind og støtte statens forslag om, at nedsætte SU’en til fire år, siger Ingrid Stage, Formand for DM. Hun mener, at man vil få en omvendt Robin Hood effekt, da det vil være de studerende med færrest penge, der kommer til at betale mest, fordi de vil blive nød til at optage lån for at klare sig igennem studierne.
Politiken/-, 06.02.09. (sektion 2 side 9)
MILJØ, ENERGI OG KLIMA
Sverrige vil redde klima med nye atomkraftreatktorer
Den svenske regering fremlagde i går dens nye energi- og klimaaftale. I denne fremgik det blandt andet, at Sverige i 2020 skal være helt uafhængig af fossile brændstoffer, halvdelen af landets energiforbrug skal sikres af vedvarende energikilder og CO2-udslippes skal være reduceret med 40 procent i de sektorer, der ikke reguleres af EU's CO2-kvoteringer. Men aftalen gjorde også plads til, at der kan opføres nye atomkraftværker. Den sveske regering forsikre dog om, at Barsebäck ikke vil blive genåbnet.
Information/Jørgen Steen Nielse, 06.02.09. (side 8) + Politiken/Kristina Olsson, 06.02.09. (side 9)
Debat: Transportaftalen er ikke bare grøn, men stedsegrøn
Transportminister, Lars Barfoed, skriver som svar på Formand for Danmarks grønne tænketank, Martin Lidegaards debatindlæg den 3. februar at den ny transportaftale er mere miljøvenlig en Lidegaard giver udtryk for. Derudover bebrejder Transportministeren Martin Lidegaard for ikke, at have gidet besvære sig med at lave de nødvendige beregninger.
Politiken/-, 06.02.09. (Debat side 9)
POLITIK OG ØKONOMI
Venstre vil have mere biogas og solenergi
Fremtidens energi skal blandt andet komme fra biogas og solceller, mener Venstre, som nu er klar til at give erhvervsstøtte til niche-teknologi. Men kritikken hagler med over partiets ambitioner på klimaområdet.
Berlingske Tidende/Uffe Tang, 06-02.09. (side 14)
SF stormer frem
SF er på himmelflugt i meningsmålingerne, og den seneste måling viser, at de nu ligger næsten side om side med Socialdemokraterne og Venstre. Forskere og kommentatorer vurderer, at en del af SFs vælgereksplosion først og fremmest kommer af deres medvirken i Bankpakke II forhandlingerne, hvilket signalerer ansvar.
Børsen/Mette Dyrskjøt, 06.02.09. (side 16)
DF-nej til S og SF
Hverken Socialdemokraterne eller SF har en plads ved bordet, når der skal forhandles om en ny vækstpakke til at holde ledigheden nede. Det mener finansordfører for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl. Ifølge ham, ville de to partier ikke være med til at spare op i de gode tider, og han finder det derfor ikke passende, at de byde sig ind for at bruge opsparingen. Skatteordfører Nick Hækkerup vil ikke tage stilling, og mener at det er op til regeringen, hvordan de vil køre forhandlingerne.
Information/Christian Lehmann, 06.02.09. (side 21)
Politikerne rykker ud i virkeligheden
Helle Thorning-Schmidt (S) har været ude og besøge fyringstruede arbejdere på en byggeplads, og Anders Fogh (V) mødtes sammen med Vicestatsministeren, Finansministeren og Beskæftigelsesministeren, direktører. Begge vil lære mere om ledigheden.
Politiken/Jesse Luarsen Brock, 06.02.09. (side 6)
SKAT OG PENSION
Nå ja, og så var der jo lige børnefamilierne
Man skal lede længe efter en familievenlig profil i Skattekommissionens udspil. Mere arbejde gavner ikke børnefamilierne. Op til 900.000 af dem er i forvejen stressede over den manglende balance mellem arbejde og familieliv. Og mange af dem vil betakke sig for endnu mere tid på jobbet, forudser børneeksperter og tidligere medlem af regeringens Familie- og arbejdslivskommission, hvis to år gamle forslag til bedre balance er gået helt i glemmebogen.
Information/Mette-Line Thorup, 06.02.09. (Forside + Sektion 2 side 8-9)
ØVRIG OMTALE AF IDA
Debat: Rettidig omhu efterlyses
Hvorfor går man ikke i gang med løbende at forbedre Frederikssundsvej med nogle af de billige løsninger foreslået af Ingeniørforeningen? Vedligehold giver ingen hvide snore, der skal klippes over, men derimod beskæftigelse over hele landet. Motorvej i åbent land til Frederikssund giver meget få lokale arbejdspladser. Hvor er pengene hertil, hvis vi skal kunne køre på de » bestående « veje? Hvad koster det at have 70.000 arbejdsløse gående? Spørger Grethe Helin fra Smørum i et læserbrev.
Lokalavisen for hele Hornsherred/-, 02.02.09. (side 16)
Fem teams til BOLIG+ konkurrencen
Bygherren, BOLIG+, Byggeriets Innovation og Aalborg Kommune har blandt 44 indkomne anmodninger udvalgt de fem teams, der er blevet vurderet som de bedste til at løfte opgaven med at designe det første BOLIG+ etagebyggeri. BOLIG+ projektet er udviklet af et tværfagligt samarbejde i byggesektoren med repræsentanter fra Akademisk Arkitektforening, Ingeniørforeningen, Det Økologiske Råd, Teknologisk Institut og Statens Byggeforsknings institut/Aalborg Universitet.
Byggeindustrien/-, 30.01.09. (side 7)