IDAs socialrådgiver kan bistå med rådgivning og vejledning under hele arbejdsskadessagens forløb, fra skaden sker og anmeldes, til Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse.
IDA yder også rådgivning og vejledning ved en eventuel klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse til Ankestyrelsen. De oplysninger IDA får om dig i forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesagen, behandles naturligvis fortroligt og IDAs socialrådgiver har tavshedspligt.
Udover hjælp til din arbejdsskadesag i forhold til Arbejdsskadestyrelsen/Ankestyrelsen, så kan IDA vurdere om en arbejdsgiver har ansvar for din arbejdsskade. Er dette tilfældet, kan du have ret til erstatning efter Erstatningsansvarsloven. Har du som privat person tegnet en heltidsulykkesforsikring, så vil det under alle omstændigheder være en god ide, at anmelde skaden til dit forsikringsselskab.
Læs mere
Definition af arbejdsskader og anmeldelse samt på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.