Udskriv siden

Effektiv projektstyring

Ønsker I at få den fulde effekt af projektarbejdsformen?

Så er det nødvendigt, at alle involverede parter i organisationen har et fælles sprog for projekter, en fælles værktøjskasse, en fælles forståelse for hvad der karakteriserer godt projektarbejde og en afklaret rollefordeling

Projektet Effektiv Projektstyring er gennemført af Ingeniørforeningen, IDA og Kommunernes Landsforening, KL i tæt samarbejde med konsulentfirmaet Point of View.

Projektet har udviklet en Værktøjskasse, som udover en model for projektorganisering indeholder en række værktøjer til styring af projektporteføljer, projektorganisering, projektplanlægning og projektstyring.

Værktøjskassen er blevet afprøvet og tilpasset i samarbejde med projektets deltagere, som er ledere og medarbejdere fra Teknik og Miljøforvaltningerne i Billund, Hvidovre, Lejre, Ringsted og Viborg kommuner. Der er p.t. ved at blive etableret et ambassadørkorps bestående af ledere og medarbejdere fra de 5 deltagende kommuner. Ambassadørerne står i løbet af 2009 til rådighed for andre kommuner med erfaringsudveksling i projektorganisering samt brugen af Værktøjskassen. Kontaktdata på ambassadørerne vil blive offentliggjort her på siden.

Her på siden finder du Værktøjskassen i sin helhed, og du kan hente de værktøjer, der indgår i Værktøjskassen. Erfaringerne fra Effektiv Projektstyring peger på, at I får det fulde udbytte af værktøjskassens indhold, når I aktivt forholder jer til, hvilke dele af værktøjskassen I ønsker at anvende og hvordan – dvs. laver en tilpasning, der præcis passer til jeres organisation. Endvidere er det vigtigt at gøre projektejere, projektledere og projektmedarbejdere fortrolige med værktøjskassen gennem uddannelse og træning.

Har du spørgsmål til Værktøjskassen eller projektet i øvrigt, er du velkommen til at kontakte projektleder i Ingeniørforeningen, Annette Askholm på aa@ida.dk 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind

EFFEKTIV PROJEKTSTYRING
Et velfungerende projektarbejde kræver en klar arbejdsdeling i projektorganisationen, en grundig planlægning af projektet og prioritering af selve gennemførelsen.

Hent Værktøjskassen (PDF 218 KB)

MATERIALE FRA VÆRKTØJSKASSEN
Værktøjskassen indeholder mange skabeloner, som du kan downloade og bruge i dit projektarbejde.

KONFERENCE OM EFFEKTIV PROJEKTSTYRING
IDA og KL holdt en ½-dags konference d. 26. januar 2009, hvor værktøjskassen blev præsenteret, og hvor projektets erfaringer blev videregivet gennem "best cases". Se præsentationerne fra konferencen.

AMBASSADØRKORPS 
Liste over projektets ambassadørkorps 

Production_buildFE2