Aktieløn er en aftale mellem en ansat og en arbejdsgiver om, at den ansatte modtager nogle rettigheder til en ejerandel (aktier) i arbejdsgiverens virksomhed.
Medarbejderaktier
Medarbejderaktier er en samlet ordning, hvor arbejdsgiveren enten forærer aktier til medarbejderne eller sælger aktier til medarbejderne til en favørkurs (lavere pris end den reelle værdi). Det er vigtigt at være opmærksom på beskatning og økonomisk risiko.
Konvertible obligationer
Konvertible obligationer er et lån, som medarbejderen yder virksomheden. Lånet forbindes med en ret til at konvertere (=omlægge) lånet til aktier i selskabet til en aftalt kurs på et eller flere i forvejen fastsatte senere tidspunkter. Det er vigtigt at være opmærksom på beskatning.
Aktieoptioner
Værd at vide om aktieoptioner:
Definition
Aktieoptioner er en ret, men ikke en pligt til at købe eksisterende aktier i arbejdsgiverens selskab.
Gamle og nye aktieoptionsordninger
Der gælder forskellige regler for tildelinger foretaget henholdsvis før og efter 1. juli 2004.
Arbejdsgivers oplysningspligt
Arbejdsgiveren skal skriftligt give lønmodtageren en række oplysninger om de omhandlede ordninger.
Lønmodtagernes rettigheder ved ansættelsens ophør
En ny lov om aktieoptioner fastsætter regler om lønmodtagernes rettigheder ved ansættelsens ophør.