Udskriv siden

Ændre eller aflyse planlagt ferie

Kan arbejdsgiveren ændre eller aflyse en planlagt ferie?

Ændring af aftalt ferie
Efter ferieloven kan en arbejdsgiver godt ændre på aftalt ferie, hvis væsentlige, upåregnlige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Hvis du har et økonomisk tab i den anledning, kan du kræve det dækket af din arbejdsgiver.

Hvis du er ansat i staten, kan du derudover under visse betingelser kræve godtgørelse i form af ekstra betalt frihed, hvis ferien ændres. Kompensationen udgør 1,5 betalt time pr. omlagt feriedag. Pr. 1. maj 2002 (5-dages ferieugen) er kompensationen 1,8 timer pr. omlagt feriedag.

For statsansatte gælder at overført ferie, hvor tidspunktet for afvikling er aftalt, ikke kan ændres. Hvis overført ferie er aftalt til at finde sted i tilknytning til hovedferien i det pågældende år, så kan heller ikke hovedferien ændres af arbejdsgiver.

Afbrydelse af påbegyndt ferie
Arbejdsgiveren har som udgangspunkt ikke mulighed for at afbryde ferie, som du er begyndt at holde.

Hvis du er ansat i staten kan påbegyndt ferie dog ændres. Kompensationen for en sådan ændring er erstatning for økonomisk tab og 3 timers betalt frihed pr. omlagt feriedag. Pr. 1. maj 2002 er satsen 3,6.

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1