Udskriv siden

Feriepenge uden at holde ferie

Har du ikke holdt al din ferie fra ferieåret 2011/2012, har du mulighed for at overføre ferien til næste ferieår (Ferieoverførsel), eller for at få den udbetalt.

Du kan søge om at få feriepenge udbetalt, hvis feriepengene vedrører ferie optjent ud over 20 dage, dvs. den 5 ferieuge, eller hvis feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest den 30. april 2012. Stammer feriepengene fra et ophørt ansættelsesforhold, kan feriepengene udbetales uanset beløbets størrelse og antallet af tilgodehavende feriedage.

Hvordan får du feriepengene udbetalt?
Du skal søge om udbetaling af feriepenge ved at udfylde en blanket og sende den til Feriekonto, arbejdsgiveren, eller den som har feriepengene (feriekortadministrator) inden den 30. september 2012. Hvis du har modtaget offentlige ydelser i ferieåret som nævnt nedenfor, skal blanketten sendes til Pensionsstyrelsen. Du kan finde blanketten på Pensionsstyrelsens hjemmeside fra den 1. maj 2012.

Særlige regler, hvis du har modtaget offentlige ydelser
Hvis du i ferieåret fra den 1. maj 2011 til 30. april 2012 har modtaget en eller flere offentlige ydelser (kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, herunder supplerende dagepenge, dagepenge på attest E 303, feriedagpenge, ydelser efter lov om børnepasningsorlov, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelse), bliver antallet af dage med den nævnte ydelse trukket fra de dage, du ønsker at få udbetalt feriepengene for.

Har du ikke holdt ferie p.g.a. en feriehindring?
Hvis du ikke har holdt din ferie i ferieåret, fordi du har været syg, været på barselsorlov eller har haft en anden feriehindring op til ferieårets udløb, skal din arbejdsgiver udbetale feriepengene til dig. Hvis feriepengene er hos Feriekonto eller hos feriekortadministrator, skal du rette henvendelse hertil med henblik på udbetaling.

 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1