Udskriv siden

Konkurrenceklausul - klausulen hæves af arbejdsgiver

Arbejdsgiveren kan opsige klausulen med en måneds varsel til udløbet af en måned. Der findes særlige regler om kompensation i sådanne tilfælde.

Din arbejdsgiver kan opsige konkurrenceklausulen. Det skal ske med en måneds varsel til udløbet af en måned.

Hvis din arbejdsgiver opsiger konkurrenceklausulen imens du stadig er ansat, har du krav på et engangsbeløb for de første tre måneder, hvis du fratræder din stilling inden 6 måneder efter klausulen blev opsagt. Dette kræver dog, at du under normale omstændigheder ville være bundet af klausulen - typisk at du selv siger din stilling op. Du har ikke ret til kompensation ud over engangsbeløbet.

Hvis din arbejdsgiver under din ansættelse, har sagt konkurrenceklausulen op og du er blevet opsagt på grund af dårlig økonomi i selskabet, har du ikke været årsag til opsigelsen. Du er derfor ikke bundet af konkurrenceklausulen og har dermed ikke ret til engangsbeløbet.

Efter du er fratrådt, kan arbejdsgiveren også opsige konkurrenceklausulen med en måneds varsel til udløbet af en måned. Det medfører, at du efter en måned ikke er bundet af konkurrenceklausulen og dermed ikke har ret til kompensation.

Ovennævnte gælder kun for klausuler aftalt fra den 15. juni 1999. Klausuler indgået tidligere er omfattet af ”gamle regler”. Hvis du har en ”gammel klausul” – kontakt IDA.

Production2012-02-01_1930_rev5082FE2