Udskriv siden

Konkurrenceklausul - opsigelse

Hvis du selv siger op, er du bundet af klausulen. Hvis arbejdsgiveren siger dig op, er du ikke bundet af klausulen.

Hvis du selv siger op er du bundet af klausulen.

Det gælder dog ikke, hvis du har været ansat i mindre end tre måneder. De tre måneder regnes til og med den dag, du holder op i virksomheden, det vil sige opsigelsesperioden skal regnes med.

Hvis du har været ansat i højest seks måneder, kan du højest være bundet af konkurrenceklausulen i seks måneder efter, at du er holdt op – også selvom du har aftalt, at klausulen skal forpligte i en længere periode. Ansættelsestiden på højest seks måneder regnes til og med den dag, hvor du holder op i virksomheden, det vil sige, at opsigelsesperioden skal regnes med.

Hvis du er bundet af konkurrenceklausulen, har du ret til den aftalte minimums kompensation for de første tre måneder. Derefter har du ikke ret til yderligere kompensation, hvis dit nye arbejde er "passende arbejde", og du tjener mere end kompensationen. Ved "passende arbejde" forstås arbejde inden for det faglige område, som du er uddannet inden for eller du har haft beskæftigelse inden for.

Hvis din opsigelse skyldes, at din arbejdsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser, typisk at du ikke har fået din løn udbetalt, er du ikke bundet af konkurrenceklausulen, og har ikke ret til kompensation.

Hvis du bliver opsagt af arbejdsgiveren, er du ikke bundet af klausulen, og har således heller ikke ret til kompensation. Du er dog bundet af konkurrenceklausulen, hvis du selv har givet rimelig anledning til opsigelsen.

Ovennævnte gælder kun for klausuler aftalt fra den 15. juni 1999. Klausuler indgået tidligere er omfattet af ”gamle regler”. Hvis du har en ”gammel klausul” – kontakt IDA.

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1