Udskriv siden

Kundeklausul - opsigelse

Du er bundet af kundeklausulen - uanset om du selv siger op, eller det er arbejdsgiveren, som siger dig op.

Hvis du har indgivet din opsigelse på grund af din arbejdsgivers grove misligholdelse af ansættelsen, typisk fordi du ikke har fået din løn, kan kundeklausulen bortfalde ud fra almindelige kontraktretlige principper. Hvis klausulen bortfalder, har du ikke ret til kompensation. Kontakt IDA hvis du kommer i den situation.

Du er ikke bundet af klausulen, hvis du fratræder, inden du har været ansat i mere end tre måneder. De tre måneder regnes til og med den dag, hvor du holder op i virksomheden, det vil sige opsigelsesperioden skal regnes med.

Hvis du har været ansat i højst seks måneder, kan du højst være bundet af kundeklausulen i seks måneder efter, at du er holdt op - også selvom det er aftalt, at klausulen skal forpligte i en længere periode. Ansættelsestiden på højst seks måneder regnes til og med den sag, du holder op i virksomheden, det vil sige opsigelsesperioden skal regnes med.

Ovennævnte gælder kun for klausuler aftalt fra den 15. juni 1999. Klausuler indgået tidligere er omfattet af ”gamle regler”. Hvis du har en ”gammel klausul” - kontakt IDA.

Production2012-02-01_1930_rev5082FE1