Udskriv siden

Ophavsretsloven omfatter

Ophavsretsloven beskytter retten til et værk, som en person har udviklet/frembragt, og giver ophavsmanden retten til at bestemme over værket bl.a. i forhold til, hvordan og hvornår det skal udnyttes. Desuden beskytter loven mod efterligning og uberettiget offentliggørelse.

For at en frembringelse - f.eks. et edb-program - er ophavsretligt beskyttet, forudsættes det at have det man kalder "værkshøjde". Det vil sige at ophavsmanden ved en selvstændigt skabende indsats og på baggrund af en række kreative valg, er nået til frembringelsen af værket, der dermed har opnået sin egenart/sin originalitet. Der stilles ikke krav til værkets litterære eller kunstneriske kvalitet, men altså blot er der er tale om en frembringelse, der er ny og selvstændig. Det er kun det færdige produkt/værk, der nyder beskyttelse. Generelle ideer og principper dækkes ikke af ophavsretsloven.
For edb-programmer er det programmets konkrete udformning, der er ophavsretligt beskyttet. I Danmark stilles der ikke nogen formkrav til den ophavsretlige beskyttelse. Copyright-mærket som de fleste kender, er altså ikke en betingelse i dansk (og nordisk ret) for at et værk et beskyttet efter ophavsretslovens regler.

Et værk er beskyttet efter ophavsretslovens regler i 70 år fra ophavsmandens dødsår.
Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1