Som udgangspunkt har arbejdsgiveren alene i kraft af ansættelsesforholdet erhvervet visse rettigheder til medarbejdernes frembringelser.
Arbejdsgiverens erhvervelse af ophavsrettighederne til medarbejdernes frembringelser (bortset fra edb-programmer) er ikke direkte formuleret i ophavsretslovens bestemmelser. Men udgangspunktet er, at arbejdsgiveren alene i kraft af ansættelsesforholdet erhverver visse rettigheder til medarbejdernes frembringelser. For eksempel vil en fastansat journalist på et dagblad ikke kunne modsætte sig offentliggørelse af sine artikler , eller kunne kræve ekstra betaling udover den sædvanlige løn, så længe udnyttelsen af artiklerne ligger indenfor arbejdsgiverens (dagbladets) sædvanlige virksomhed.
Så selvom der ikke, for eksempel i ansættelseskontrakten, er indgået udtrykkelig aftale om ophavsrettigheder, vil arbejdsgiveren i et vist begrænset omfang have fået overdraget ophavsretten. Dette føles også helt naturligt for de fleste lønmodtagere, idet man i kraft af lønnen finder det rimeligt, at arbejdsgiveren opnår visse udnyttelsesrettigheder i forhold til det præsterede arbejde.
EDB-programmer
Det er ikke for almindelige mennesker særligt indlysende, men edb-programmer betragtes ikke som en opfindelse, og der kan derfor ikke som udgangspunkt søges patent på et edb-program. Edb-programmer er derimod udtrykkelig nævnt i ophavsretsloven, som en af de typer værker loven finder anvendelse på, idet lovgiver på et tidspunkt har ment, at der var så store økonomiske interesser forbundet med udviklingen af edb-programmel, at rettighedsspørgsmålet mellem arbejdsgiver og medarbejder måtte afklares tydeligt i selve lovteksten. Ophavsretslovens § 59 siger således, at ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger overgår til arbejdsgiveren. Det er stadig en mulighed, at lave en konkret aftale med sin arbejdsgiver om f.eks. en bonus ordning eller anden ekstraordinær betaling såfremt edb-programmet sidenhen får et udnyttelsesomfang eller brug, som man ikke forudså ved selve udviklingen af programmet.
Design
Efter den gældende designlov er det muligt at søge om beskyttelse af ens design/mønster hos Patent-og Varemærkestyrelsen. Designbeskyttelse er en offentlig meddelelse, der giver ansøgeren en eneret til at udnytte et nærmere beskrevet design kommercielt. Designbeskyttelse kan højst gælde i 25 år, og gives normalt for 5 år ad gangen. Hvis du er fastansat i en virksomhed, og arbejder med bl.a. designudvikling vil din arbejdsgiver i et vist omfang erhverve udnyttelsesrettighederne til dine design ( se mere om designret hos Patent- og Varemærkestyrelsen)
Udvikler værker i min fritid
Når man skal afgøre om ophavsrettighederne er overgået til arbejdsgiveren, kan det have betydning, om det er udviklet i fritiden. Hvis du udvikler et værk i din fritid, og det i øvrigt er uden relation til dine arbejdsopgaver i virksomheden, vil dine rettigheder som udgangspunkt ikke være overgået til din arbejdsgiver. Kontakt IDA hvis du er i tvivl.
Flere rettighedshavere
Efter ophavsretslovens § 6 har to eller flere ophavsmænd, der har bidraget til et værk - f.eks. et edb-program - ophavsret i fællesskab. Det kan i praksis være umuligt at udskille, hvilke dele af en værk de forskellige bidragsydere har medvirket til. Man er derfor nødt til at håndtere rettighederne i fællesskab. Det vil dog oftest være sådan - for fastansatte lønmodtagere - at arbejdsgiveren har overtaget samtlige ophavsrettigheder.
Ekstra betaling for at arbejdsgiver udnytte ophavsretten
Efter ophavsretslovens § 59 er udgangspunktet, at rettighederne til et edb-program overgår til arbejdsgiveren i og med ansættelsesaftalen. Men der er ikke noget i vejen for, at foreslå en aftale, hvor du og dine kolleger (- I er formentlig flere i fællesskab, der arbejder med programudvikling -) får en form for bonus eller royalty, hvis programmerne viser sig, at have en vis kommerciel succes. Du kan kontakte IDA for at få mere detaljeret rådgivning om disse kontraktformuleringer.