Den nemmeste måde at blive udstationeret på er via det firma, du allerede arbejder i. Undersøg derfor:
- om firmaet har afdelinger i udlandet
- hvad kriterierne er for at komme i betragtning til udstationering
- hvilke kvalifikationer og kompetencer du skal have
- om du har erfaring nok
Det er helt naturligt, at du først taler med dine overordnede om dine ønsker og muligheder.
Er det ikke muligt at blive udstationeret i den virksomhed, du er ansat i, kan du søge ansættelse i en dansk virksomhed, hvor der er muligheder for udstationering. Det er meget almindeligt, at en virksomhed gerne vil have, at du har været ansat hos dem i en periode, før de sender dig ud som repræsentant for firmaet, men nogle steder ansætter man direkte til opgaver i udlandet.
I opslagsværker (Krak, Greens mv.) over danske erhvervsvirksomheder vil du kunne se, om virksomheden har udlandsafdelinger, datterselskaber mv.
Du kan også bruge Udenrigsministeriets datterselskabslister til at søge relevante firmaer.
Endelig er der selvfølgelig Internettet, hvor du på virksomhedernes hjemmesider kan finde informationer om deres udlandsaktiviteter.
Hvis du gerne vil søge job i udlandet i en udenlandsk virksomhed på lokale vilkår, kan du læse mere på Søg job i udlandet.
Udsendelse af civile akademikere til internationale operationer
Forsvarets Personeltjeneste har i samarbejde med Forsvarsministeriet, Ingeniørforeningen IDA og en lokal tillidsrepræsentant fra Forsvarets Materieltjeneste udarbejdet denne pjece, der belyser forholdene i forbindelse med
Udsendelse af civile akademikere til internationale operationer (PDF).