Offentlig ansat

Ny løn er et minimallønssystem. Det betyder, at offentligt ansatte med afsæt i minimallønnen - den nye basisløn - vil få adgang til at forhandle tillæg mindst en gang årligt. Aftaler om tillæg fordrer enighed mellem parterne.
Udgangspunktet for lønforhandlinger bør være IDAs lønstatistik og IDAs vejledende minimalløn.

Hvad er elementerne i ny løn?
Det nye lønsystem er sammensat af :

• En basisløn, hvor man indplaceres på et basisløntrin efter anciennitet
• Faste tillæg, dvs. enten centralt eller decentralt aftalte tillæg
• Individuelle funktions- og kvalifikationstillæg - og det er disse tillæg, som kan og skal forhandles lokalt
• Rådighedstillæg
• Resultatløn

Din samlede løn som offentlig ansat skal afspejle din uddannelse, dine faglige og personlige kvalifikationer samt stillingens krav til ansvar og kompetence herunder ledelsesansvar m.m..


Hvem er omfattet af ny løn?
Det nye lønsystem trådte i kraft pr. 1. januar 1998 på statsområdet, og pr. 1. april 1998 i regioner (amter), kommuner. Alle, der ansættes efter disse datoer, aflønnes efter det nye lønsystem.


Hvor stor er basislønnen?
Basislønnen består af 8 trin, hvor ingeniører indplaceres i trinforløbet 4-8. Ingeniørerne og flertallet af de øvrige akademikere springer trin 7 over. Det betyder, at man går direkte fra trin 6 til trin 8

Basislønnens trin er 1-årige, dog med undtagelse af trin 4 som er 2-årig. Man stiger et trin for hvert år, man er ansat i en ingeniørstilling, indtil man når sluttrin, trin 8.

Du indplaceres på basislønnen udfra din ingeniørmæssige anciennitet, dvs. på baggrund af hvor mange år og måneder, du har været beskæftiget med ingeniørmæssigt arbejde, såvel i det offentlige som i det private. Barsel og værnepligt regnes med i ancienniteten. Ledighedsperioder og ikke ingeniørmæssigt arbejde tæller ikke med.

For ph.d.ere tælles ph.d.-forløbet med i ancienniteten. For ph.d.-studerende, der ikke har gennemført hele uddannelsesforløbet, tæller den periode med i ancienniteten, der er godkendt af uddannelsesinstitutionerne.

I særlige tilfælde kan der tillægges anciennitet ved ansættelsen, således at indplacering sker på et højere trin. F.eks. hvis man har afsluttet en anden for jobbet relevant uddannelse.

Som nyuddannet ingeniør uden ingeniørmæssig anciennitet starter man således på basislønnens trin 4. En ingeniør med eksempelvis 1½ års ingeniørmæssig beskæftigelse bag sig, indplaceres ved nyansættelse i det offentlige på trin 4 med oprykning til trin 5 efter ½ års ingeniørarbejde.

Basislønskalaen forhandles af centralt i forbindelse med overenskomstfornyelserne. Skalaen kan ikke forhandles lokalt.

Basislønnens aktuelle beløb

Det nye lønssystem omfatter:

• Faste tillæg, enten centrale eller decentralt aftalte tillæg
• Individuelle funktions- og kvalifikationstillæg (forhandles lokalt)
• Resultatløn (forhandles lokalt)

Faste tillæg - centralt og/eller decentralt aftalte
For enkelte stillingskategorier inden for det offentlige, først og fremmest på undervisnings- og forskningsområdet - er der fastsat centralt aftalte tillæg i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Tillæggene ydes automatisk, når man ansættes i den pågældende stilling. De centralt aftalte tillæg kan kun ændres ved aftale mellem overenskomstens parter, som hovedregel ved overenskomstfornyelserne.

Centralt og eller decentralt aftalte tillæg er beskrevet i statsoverenskomstens og de centrale tillæg, der gælder i regioner og kommuner, er beskrevet i den kommunale og regionale overenskomst. Overenskomster.

De centralt fastsatte tillæg er varige tillæg forstået således, at de gives, så længe du er ansat i stillingen.

Som eksempler af særlig relevans for ingeniørerne skal fremhæves undervisningstillæggene på erhvervsskolerne, adjunkt- og lektortillæggene på universiteter og ingeniørhøjskoler, forskertillæggene samt seniorforskertillæggene på sektorforskningsinstitutionerne samt rådighedstillæg til akademikere ansat i fuldmægtigstillinger.

På statsområdet findes også decentralt aftalte tillæg. Disse tillæg gives typisk til medarbejdere, der udfører bestemte funktioner eller til medarbejdere med bestemte kvalifikationer opnået gennem videre- og efteruddannelse.

Tillæg gives fx for vagtordninger ved Danmarks Meteorologiske Institut og stormflodsberedskabet ved Kystinspektoratet.

I bilag til overenskomsterne er en oversigt over alle centralt og decentralt aftalte tillæg, tillæggenes størrelse samt oplysning om, hvorvidt tillæggene er pensionsgivende eller ej.


Får jeg pension af lønnen?
Følgende løndele er pensionsgivende:

• Basislønnen
• Centralt og decentralt fastsatte tillæg i det omfang, de er aftalt pensionsgivende
• Individuelle funktions- og kvalifikationstillæg, som er forhandlet og aftalt lokalt

I regioner, kommuner er det aftalt, at de nye lokalt aftalte tillæg med virkning fra 2005-overenskomster er pensionsgivende. På statsområdet kan der lokalt indgås aftaler om at midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg er ikke-pensionsgivende. Men IDA har ikke givet de lokale tillidsrepræsentanter bemyndigelse til at indgå lokale tillægsaftaler, hvor tillæggene ikke er pensionsgivende.

Pensionsbidraget - såvel eget pensionsbidrag som arbejdsgivers pensionsbidrag - beregnes af nettolønnen. Rent teknisk udgør eget pensionsbidrag 1/3, mens 2/3 er arbejdsgivers bidrag.

For ansatte i kommuner udgør det samlede pensionsbidrag 17,5% og fra 1. april 2010 gælder dette også for regionsansatte.

På statsområdet udgør det samlede pensionsbidrag 17,1%.


Reguleres lønnen automatisk?
Basisløn og tillæg reguleres automatisk med de satser, der aftales ved overenskomstforhandlingerne.