Herunder finder du de mest almindelige spørgsmål og svar om IDA Lønstatistik. Hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, så kontakt IDA på ida@ida.dk eller telefon 3318 4848.
Alle medlemmer får desuden den årlige lønstatistik tilsendt, når den er færdig i december. Der er også adgang til personlig lønberegner og statistikker på ida.dk.
Er det vigtigt at svare?
Ja! Jo flere der svare, jo mere præcis og detaljeret statistik kan du få. Mange svar giver mulighed for at lave detaljerede løntabeller for selv små grupper af medlemmer (fx civilingeniører, med 15 års anciennitet i den kemiske industri, som nu arbejder i Nordjylland).
Kan jeg vinde noget ved at svare?
Ja, men du skal selvfølgelig være lidt heldig i lodtrækningen. Alle der deltager i lønundersøgelsen har mulighed for at vinde en af disse præmier:
- 10.000 kr. kontant (2 stk.)
- 300 kr. til Gavekortet.dk (50 stk.)
Når dit svar til lønundersøgelsen er sendt, kan du med det samme se, om du har vundet. Vinder du ikke, så husk at lønstatistikken også kan være penge værd, næste gang du forhandler løn og skal argumentere for din sag.
Vindernes navne offentliggøres på denne side. Sidste års vindere fremgår nederst på siden. Bemærk, at en evt. præmie er skattepligtig.
Kan jeg selv bruge lønstatistikken til noget?
Ja! IDAs lønstatistik er en af de meste efterspurgte ydelser fra medlemmerne. Rigtig mange bruger lønstatistikken som udgangspunkt for individuelle lønforhandlinger med chefen.
Mange virksomheder anerkender også, at lønstatistikken giver et troværdigt billede af lønniveau og lønudvikling.
Mange medlemmer bruger også lønstatistikken til at orientere sig om løn og ansættelsesforhold i forbindelse med jobsøgning og jobskifte. Den seneste statistik findes via dette link (forudsætter login): IDA Lønstatistik 2010.
Jeg er i tvivl om, hvordan nogle spørgsmål i spørgeskemaet skal besvares?
Kontakt IDA på e-mail: ida@ida.dk eller telefon 3318 4848, hvis du har konkrete spørgsmål til spørgeskemaet.
Hvem skal deltage i dataindsamlingen til lønstatistikken?
IDA Lønstatistik dækker og bruges af alle erhvervsaktive medlemmer der arbejder i Danmark eller Grønland. Derfor skal både privatansatte, offentligt ansatte og medlemmer med selvstændigt erhverv deltage og besvare spørgeskemaet. Også medlemmer i ledende stillinger, inklusive direktører, deltager.
For første gang nogensinde kan mere end 50.000 medlemmer deltage i undersøgelsen. Helt præcist inviteres 50.987 medlemmer.
Spørgeskemaerne
Der er ét spørgeskema til hver medlemsgruppe: privat ansatte, offentligt ansatte og selvstændige. Herunder er der link til pdf-versioner af spørgeskemaerne. Du kan ikke besvare skemaet via dette link, men du kan se hvilke spørgsmål der stilles. Du skal bruge det link som frengår af tilsendte e-mail, brev eller øverst på denne side, til at besvare spørgeskemaet.
Privatansatte 2011 (pdf)
Offentligt ansatte 2011 (pdf)
Selvstændige 2011 (pdf)
Hvorfor har jeg ikke fået en invitation til at besvare spørgeskemaet?
Der kan være flere grunde til at du ikke har modtaget information om lønundersøgelsen.
- Hvis du p.t. er registreret hos IDA som: ledig eller pensionist, har du ikke fået tilsendt et spørgeskema, fordi disse personer ikke skal deltage i dataindsamlingen.
- Medlemmer som bliver meldt ud af IDA inden dataindsamlingen afsluttes, skal heller ikke deltage.
- Vi har måske forkerte oplysninger om din e-mail og/eller adresse. Hvis du har oplyst en e-mail adresse til IDA, sender vi dig en e-mail med informationer om lønundersøgelsen. Hvis du ikke svarer på denne, sender vi dig senere et brev. Hvis en e-mail ikke når frem, kan der derfor gå nogle dage, inden du i stedet modtager et brev.
- Det er kun medlemmer som arbejder og bor i Danmark eller Grønland, som skal deltage i undersøgelsen.
- Der går godt et døgn før alle e-mail er sendt. Det sker for at undgå overbelastning af serveren der skal modtage besvarelserne.
Hvis du mener, at du burde have modtaget et spørgeskema, så kontakt IDA på ida@ida.dk eller telefon 3318 4848.
Kan jeg kun svare via Internettet?
Ja! Dataindsamlingen er tilrettelagt, så alle skal besvare spørgeskemaet via Internettet.
For at undgå omkostninger til overflødigt papir og porto, udsendes der derfor ikke spørgeskemaer i papir. De sparede omkostninger til porto og papir bruges i stedet til en bedre trykt og online statistik.
Hvilke oplysninger skal jeg bruge, når jeg svarer?
IDAs lønstatistik er altid baseret på lønoplysninger for september måned.
Hvis du er selvstændig, skal du bruge oplysninger om din indtjening i 2010.
Hvorfor får jeg en rykker, når jeg har svaret?
Det sker, at registreringen af besvarelser kan krydse en udsendelse af rykkere. Især hvis det er et rykkerbrev som sendes via posten. Hvis du får en rykker, men har svaret, så behøver du ikke foretage dig noget. Der kan kun registreres ét svar pr. person.
Er min besvarelse fortrolig?
Ja. I den færdige lønstatistik offentliggøres kun gennemsnitlige lønninger for grupper med mindst 5 besvarelser. Under dataindsamlingen registreres hvilke medlemmer, som svarer og hvem som ikke gør. Det sker for at kunne nøjes med at sende rykkere til medlemmer som endnu ikke har svaret.
Indsamling af data varetages af IDAs egne analytikere, som garanterer fortrolighed i besvarelsen. Besvarelser via internettet sendes via en sikker forbindelse.
Jeg er i tvivl om mit svar er registreret?
Det nemmeste er, at klikke ind på dit spørgskema igen. Enten via det link du har fået pr. mail, eller ved at logge ind via ida.dk.
Du kan så se, den aktuelle status på din besvarelse. Hvis du har fuldent besvarelsen, vil det fremgå. Din besvarelse registreres undervejs, og data gemmes selvom du ikke fuldender hele spørgeskemaet.
Jeg har fortrudt mit svar eller svaret forkert – hvad gør jeg?
Hvis du, efter at have svaret finder ud af, at du har svaret forkert eller vil ændre i besvarelsen, kan du klikke ind på spørgeskemaet igen, via det link du har fået pr. mail, eller ved at logge ind via ida.dk. du kan så bladre frem og tilbage i din besvarelse og ændre i den.
Jeg vil ikke deltage – hvordan undgår jeg at få rykkere?
Hvis du ikke ønsker at besvare spørgeskemaet kan du angive dette, når du er logget på siden med spørgeskemaerne.
Du er også velkommen til at give os besked på ida@ida.dk - husk at oplyse medlemsnummer.
Jeg arbejder på deltid – skal jeg svare?
Ja, du kan også deltage, hvis du arbejder på deltid. Du skal blot oplyse, hvor mange timer du arbejder. Så omregner vi din løn, så den svarer til en stilling på 37 timer ugentligt.
Hvornår er der svarfrist og hvornår får jeg lønstatistikken?
De væsentligste datoer i tidsplanen er følgende:
- 29. september: Der åbnes for at medlemmer kan besvare spørgeskemaet via Internettet. Der sendes e-mail til alle, der har oplyst deres e-mail adresse til IDA. Fra denne e-mail er der direkte link til det elektroniske spørgeskema. Alle øvrige medlemmer modtager et brev med oplysning om, at de kan besvare spørgeskemaet via ida.dk.
- 5. - 27. oktober: Rykkerudsendelse!
- 31. oktober: Dataindsamlingen afsluttes
- 18. november: Resultater fra Lønstatistik 2011 offentliggøres på ida.dk.
- December: Den trykte udgave af statistikken sendes til medlemmer.
- December: Lønberegner opdateres
Kan jeg bestille særkørsler på lønstatistikken så den passer til mig?
Der er gode muligheder for at du kan finde lige præcis de oplysninger fra statistikken, som du har brug for.
Den trykte IDA lønstatistik indeholder de mest generelle resultater fra lønstatistikken. Derudover er det på ida.dk muligt at finde mange flere og mere detaljerede lønoplysninger.
Det er også muligt at benytte Lønberegneren eller de særlige webtabeller til at finde lønoplysninger for en selvvalgt og detaljeret profil. Klik her for at se resultater (forudsætter login som medlem).
Hvis der alligevel er oplysninger, som du ikke kan finde, er du velkommen til at kontakte IDA på ida@ida.dk.
Landinspektører i DDL
Der laves en særlig lønstatistik for ansatte landinspektører (ALF medlemmer af DdL). For medlemmer af gruppe 2a er lønstatistikken en del af grundlaget for forhandling af overenskomsten med PLF. Så vi håber at I, der er ansat på overenskomster, også vil bruge tiden på at udfylde skemaet.
Vindere af lodtrækningen i 2010
Følgende IDA medlemmer vandt lodtrækningen blandt besvarelserne til IDA Lønstatistik 2010.
Kontant præmie á 10.000 kr:
Morten Steentoft Christiansen, 7500 Holstebro.
Helgi Bjørn Ormarsson, 2730 Herlev