Den EU-retlige baggrund:
I medfør af nogle EU-direktiver, der også indgår i de enkelte EU-staters nationale lovgivning, kan der etableres særlige samarbejdsorganer i større virksomheder, der opererer i flere europæiske lande. De mest betydningsfulde regler vedrører etableringen af europæiske samarbejdsudvalg (der ofte forkortes til ESU - eller til EWC for den engelske betegnelse European Works Councils), men også hvis man arbejder i en virksomhed, der har betegnelsen SE (Société Européenne eller europæisk selskab) eller SCE (Société Cooperative Européenne eller europæisk andelsselskab), har man mulighed for at blive medarbejderrepræsentant i virksomhedens styrende organer.
Europæiske samarbejdsudvalg:
I virksomheder, hvori der inden for hele EU-området arbejder mindst 1.000 ansatte og der i mindst to EU-medlemsstater arbejder mindst 150 ansatte, skal arbejdsgiveren, hvis de ansatte begærer det efter visse nærmere beskrevne retningslinjer, igangsætte en proces med henblik på at få etableret et europæisk samarbejdsudvalg. Hvis du arbejder i en større virksomhed, kan du formentlig fra en tillidsvalgt, eller fra virksomheden selv eller fra IDA få oplyst, om der er oprettet et europæisk samarbejdsudvalg og hvem der repræsenterer de danske medarbejdere.
Et europæisk samarbejdsudvalg er primært et organ til information og høring af medarbejderne i forbindelse med virksomhedens generelle drift og det skal ligeledes have mulighed for at udtale sig, inden der træffes beslutninger af betydning for medarbejderne i mere end et land. Det har imidlertid ingen beslutningskompetence, hvilket dog ikke afholder en del virksomheder fra at give ESU en vis medindflydelse på f.eks. nogle af de internationale personalepolitiske forhold.
De fleste europæiske samarbejdsudvalg mødes en eller to gange årligt og derudover, hvis helt ekstraordinære situationer opstår. Da de fleste udvalg består af mellem 10-12 og 25-30 medlemmer, har de sædvanligvis også et forretningsudvalg, bestående af 3-5 medlemmer, som koncernledelsen kan holde løbende kontakt til og som nogle gange indkaldes til møde, hvis en situation, der kan foranledige underretning af hele ESU, er ved at udvikle sig.
Europæiske selskaber (SE) og europæiske andelsselskaber (SCE):
For begge disse to kategorier af virksomheder er der ligeledes fastsat en række - temmelig indviklede – regler, som skal sikre medarbejderindflydelse. Arbejder du i en af disse to typer virksomheder, kan du formentlig fra en tillidsvalgt, fra virksomheden selv eller gennem IDA få oplyst, hvilken form for medarbejderindflydelse, der eksisterer i virksomheden.
Hvad kan man opnå?
Flere end 20 IDA-medlemmer er medarbejderrepræsentanter i Europæiske Samarbejdsudvalg. At være medlem af et ESU indebærer, at man har mandat til at repræsentere de ansatte i Danmark og nogle gange også kollegerne i et par andre lande. Man får mulighed for at følge med i, hvad der planlægges i virksomheden på europæisk niveau, og for at give sit besyv med, inden der på koncernniveau træffes vidtgående beslutninger (beslutninger der får betydning for medarbejdere i mere end et land). I det omfang man ikke får indskærpet tavshedspligt i et eller flere konkrete anliggender (hvilket nogle gange sker – primært af børshensyn), forventes man også at videreformidle til kollegerne, hvad der sker på ESU-møderne (virksomhederne har dog ofte et informationssystem, der sørger for en generel underretning).
Man har også fuld tillidsmandsbeskyttelse ifølge loven, dvs. at man som udgangspunkt kun kan opsiges, hvis der er tvingende årsager til det, og at man ofte vil være berettiget til en erstatning eller godtgørelse i forbindelse med en opsigelse. Man vil samtidig normalt også blive omfattet af IDAs særlige tillidsmandsbeskyttelse.
Men først og fremmest har man mulighed for at være med til at påvirke virksomhedens udvikling og man får et godt netværk internt i virksomheden i form af de øvrige medlemmer af det europæiske samarbejdsudvalg. Her er det værd at bemærke, at de fleste ESU-aftaler indeholder bestemmelser om tolkning, men at der yderst sjældent er ret til tolkning mellem møderne. Det indebærer, at netværket fungerer bedst mellem de ESU-medlemmer, der har let ved, at kommunikere på engelsk eller hvad der ellers er virksomhedens koncernsprog. Erfaringsmæssigt er det sjældent her, at de danske ingeniører oplever problemer.
Det er IDAs erfaring, at foreningens medlemmer generelt fungerer godt i rollen som europæiske medarbejderrepræsentanter. Hvis du interesserer dig for denne funktion og hvis der f.eks. snart skal afholdes valg til jeres ESU, så er du velkommen til at kontakte IDA for at høre nærmere om hvad det indebærer at være medarbejderrepræsentant på internationalt niveau.