Feriefridage skal aftales enten ved en kollektiv aftale, der omfatter alle ingeniører på virksomheden, eller i den individuelle ansættelseskontrakt. Feriefridage er således ikke reguleret ved Ferieloven eller andre love.
Det anbefales, at den enkelte virksomhedsgruppe drøfter feriefridage med ledelsen for eksempel ved den årlige lønsumsforhandling.
En aftale om feriefridage kan udformes på mange måder. Derfor er det vigtigt at tage stilling til en række forhold for eksempel om vilkår for at optjene og afvikle feriefridage.
1. Følge Ferieloven?
Det skal aftales eksplicit, hvis reglerne om feriefredage skal følge Ferieloven. Fordelen ved at følge Ferielovens bestemmelser er, at man følger et velkendt regelsæt og en velkendt administrativ praksis for eksempel ved optjening og afvikling af feriedagene. Samtidig kan man bruge forvaltningsmyndighederne til at fortolke eventuelle tvivlsspørgsmål. Ferieloven administreres i Arbejdsdirektoratet.
Som nævnt skal man aftale vilkårene for at optjene og afholde feriefridage. Derfor bør man være opmærksom på at få taget stilling til en række af de forhold, som ferieloven regulerer i denne henseende.
2. Hvordan får man ret til feriefridage?
Det mest ukomplicerede er, at de ekstra feriefridage gives til alle, som er ansat på en given dato for eksempel ved ferieårets eller kalenderårets start. En variant heraf kan være, at man laver en midtvejsordning, så alle nyansat for eksempel i første halvår efter skæringsdatoen får halvdelen af de ekstra feriefridage.
En anden model kan være en optjeningsmodel, hvor man optjener retten til ekstra feriefridage efter stort set samme principper, som man optjener ferie. Denne model anvendes inden for det offentlige.
En tredje model kan være en anciennitetsmodel, hvor de ekstra feriefridage gives til alle, som har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i et givent antal måneder. Denne model anvendes for eksempel i overenskomsten mellem Dansk Industri og CO-Industri, hvor retten tilkommer alle, som har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
3. Hvordan skal feriefridage afvikles?
Der bør tages stilling til, inden for hvilken periode feriefridage skal afvikles – følger man ferieåret, kalenderåret eller noget helt tredje?
Der bør også tages stilling til regler for placering af feriefridagene – er det medarbejderen eller arbejdsgiveren, der vælger, hvornår dagene kan holdes?
En måde kan være , at medarbejderne selv kan placere sine feriefridage efter eget valg, eventuelt med bestemmelser om at det skal være foreneligt med tjenesten, og at der skal gives et passende varsel.
En anden måde kan være, at arbejdsgiveren har ret til at placere feriefridagene på samme måde som ferie, eventuelt fast fikseret på bestemte dage som for eksempel mellem jul og nytår, fredagen efter Kr. Himmelfartsdag og så videre. Man bør i denne forbindelse være opmærksom på, om nogle af dagene placeres fast på dage, som kan falde på en lørdag eller søndag, for eksempel Grundlovsdag. Værdien af sådanne dage udgør kun 5/7-del.
4. Hvad sker der med ikke-afholdte feriefridage?
Der bør tages stilling til, hvad der skal ske med ikke-afholdte feriefridage.
Falder ikke-afholdte feriefridage bort ? Kan de konverteres til penge og i givet fald til hvilken pris ? Eller kan de overføres til næste feriefridagsår?
Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, hvad der sker med de ekstra fridage, hvis man forlader virksomheden i løbet af ferieåret.
Hvis man kan få ikke-afholdte dage udbetalt, bør det præciseres, hvornår dette kan ske - for eksempel ved udgangen af feriefridagsåret eller når man forlader virksomheden?
5. Hvad koster en feriefridag ?
Prisen på en feriedag kan udregnes på flere måder – og kan ofte være politisk fastsat som led i det samlede forhandlingsresultat.
Hvis man skal beregne en pris, kan man tage udgangspunkt i et arbejdsår på 1.924 timer inklusiv ferie og søgnehelligdage. Prisen vil være højere, hvis man beregner på grundlag af et arbejdsår på 1.680 timer, det vil sige fratrukket ferie og søgnehelligdage.
6. Forslag til aftale
Til eventuel brug for forhandlingerne gives et kort bud på elementer i en aftale:
a. Ingeniører hos XX… har, udover den ferie som gives i ferieloven, ret til 6 ekstra feriefridage per år.
Eventuelt aftales, at optjening og afvikling af feriefridage følger reglerne i Ferieloven.
b. Retten til 6 feriefridage forudsætter, at man er ansat senest den 1. januar i det pågældende feriefridagsår. Hvis man ansættes efter 1. januar, har man ikke ret til ekstra feriefridage i det pågældende feriefridagsår.
c. Feriefridage skal afholdes i perioden 1. januar til 31. december
(eller fx 1. maj til 30. april).
d. Ikke-afholdte feriefridage kan overføres til næste feriefridagsår.
Evt. maksimum for antallet af overførte dage.
Alternativt: Ikke-afholdte feriefridage kan enten overføres til næste feriefridagsår eller afregnes med kontant godtgørelse. Der kan maksimalt overføres 6 (x) feriefridage til næste feriefridagsår. Ved afregning med kontant godtgørelse honoreres ikke-afholdte feriefridage med YY. Kontant afregning kan ske enten ved udgangen af feriefridagsåret eller ved fratræden.