Aktiv i IDA
Har du engagement og lyst til at arrangere møder og konferencer på nationalt og internationalt niveau? Vil du udvikle dig fagligt og opdatere din viden? Kunne du tænke dig at styrke dit personlige netværk? Så tag imod udfordringen og bliv én af de mere end 1.000 aktive i IDAs fagtekniske og regionale bestyrelser.
Sidst opdateret: Lørdag, 26. januar 2013 - 16:19 / aee

Som bestyrelsesmedlem:
- Møder du ligesindede med samme interesser som dig selv.
- Udvikler du dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer.
- Beskæftiger du dig med det stor, du fagligt brænder for.
- Får du værdifulde erfaringer med organisatorisk bestyrelsesarbejde
Bestyrelsesarbejdet i regioner og fagteknik
Bestyrelserne i IDAs regioner og fagtekniske enheder har stor faglig viden kombineret med et drive og engagement for at bringe denne viden i spil blandt både bestyrelseskolleger og IDAs medlemmer.
Den enkelte bestyrelse består af 5-10 medlemmer, der mødes mellem fire og ti gange årligt for at planlægge årets aktiviteter.
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for tre år ad gangen.
Læs mere om bestyrelsesarbejdet i artiklen Her samler ildsjæle brændstof til karrieren (PDF 230 KB).