Amerikansk anerkendelse til IDA-ildsjæl
Som påskønnelse af et godt og mangeårigt samarbejde har den amerikanske ingeniørorganisation ASME hædret Svend Larsen fra Dansk Maskinteknisk Selskab med et diplom som udtrykker de amerikanske kollegers anerkendelse af samarbejdet
Oprettet den: Fredag, 22. juni 2012 - 2:00 / jkr
Svend Larsen, der er en af pionererne bag maskiningeniørernes fagtekniske selskab i IDA - DMS - modtog diplomet under konferencen ASME Turbo Expo 2012, som fandt sted i København i juni.
Samarbejdet mellem ASME (American Society of Mechanical Engineers) og DMS daterer sig helt tilbage til 1995, hvor de to underskrev en samarbejdsaftale om at udveksle viden og erfaring for at fremme ingeniørvidenskab og praktisk ingeniørarbejde. Aftalen har siden udmøntet sig i en række aktiviteter i forbindelse med kurser og konferencer, ligesom ASME tog del i arbejdet omkring IDAs temaår ”Future Climate”.