Baggrunden for Sirikommissionen

Folketingsmedlem for Radikale Venstre, Ida Auken og IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen giver baggrunden for nedsættelsen af Sirikommissionen.

”Min 5-årige søn har lange samtaler med Siri. Siri er den stemmestyrede assistent på min iPhone, der både kan ringe folk op og lave søgninger på internettet. Hvis jeg beder hende finde frem til en hjemmeside, åbner hun hurtigt en browser og finder derhen. Hun svarer også høfligt, når jeg spørger hende, hvordan hun har det: "Jeg har det ret godt, Ida".”

Dette er en typisk episode fra en helt almindelig dag, der førte til en tanke - en tanke om, at nedsætte en Sirikommission, der skal se nærmere på, hvad kunstig intelligens egentlig betyder for vores liv. For Siri er ikke bare den rare hjælper på telefonen – ligesom IBM’s Watson ikke bare er en computer, der kan vinde både skak og Jeopardy. Det er nok nærmere begyndelsen til, at vi skal til at tænke vores uddannelse, vores arbejdsliv og vores dagligdag om igen.

For danskere med produktionsjobs er det ikke noget nyt. Robotterne har gjort deres indtog i industrien hos flere og flere af Danmarks virksomheder. De overtager jobs, ændrer jobs og skaber nye jobs. Det, der måske vil være en overraskelse for nogen er, at heller ikke videnarbejdere går fri. Maskinerne kan ikke bare flytte tungere ting end os, de kan også lave beregninger langt hurtigere end os og håndtere en langt større mængde af informationer. Og de bedste af dem kan også forstå os sprogligt. Forstå, hvad det er, vi faktisk spørger om og hvad det er for informationer vi egentlig beder om, selv når vi spørger med helt almindelige ord og helt uden at programmere. Det giver en udfordring for selv landets klogeste hoveder i de dyreste jakkesæt – men det giver os også nye muligheder.

Vi vil alle sammen gerne føle os uundværlige. Og det skal vi også - men vi skal forstå, hvad det er for nye muligheder vi nu får for at gøre os uundværlige. World Economic Forums grundlægger Klaus Schwab vurderer, at vi på verdensplan vil miste 7.1 millioner jobs inden 2020 på grund af digital disruption - heraf er 2/3 kontor- og administrationsjob - og at 65 % af de børn, der starter i skolen i dag, vil vokse op til job, der endnu ikke eksisterer. I Danmark vurderer HK, at 730.000 job vil blive automatiseret over de kommende 20 år, mens Cevea anslår, at helt op mod 900.000 job er i fare for at blive automatiseret. Det svarer til ca. en tredjedel af alle danske job. Men med til den historie hører også, at sådan har man også forudsagt udviklingen de forrige industrielle revolutioner. Måske er svaret, at vi i højere grad skal arbejde side om side med kunstig intelligens og at en vigtig opgave derfor er at finde ud af, hvordan kunstig intelligens bedst kan supplere os.

Sirikommissionens opgave bliver at se på, hvad de globale tendenser, også kaldet den 4. industrielle revolution, fører med sig. Og hvad de betyder for Danmark. Vi har set mange analyser af, hvad digitalisering betyder for verden som helhed. Vi vil gerne vise, hvordan Danmark bedst håndterer de nye udfordringer – og ikke mindst muligheder i rette tid. Hvad vil vi – hvad skal vi kunne – og hvordan gør vi helt praktisk.

Som et første bud har vi bedt 575 ledere og højtplacerede specialister med ingeniør- eller anden teknisk/naturvidenskabelig baggrund og ansat på store virksomheder med mindst 5 ingeniører/cand.scient.er, om at komme med deres vurdering af, hvilke teknologiske drivere, der rammer deres branche indenfor de næste 10 år. I WEForums globale undersøgelse er cloud teknologi og mobilt internet den teknologiske driver, der vil have størst indflydelse indenfor de næste 10 år. Her melder de danske ingeniører og cand.scient.er, at der er vi allerede. Deres bud på vigtigste drivere er big data og den kraftigt forøgede computerkraft, efterfulgt af Internet of Things og kunstig intelligens.

Som for mange andre akademikere er ingeniørerne og cand.scient.erne fortrøstningsfulde. 49 % mener slet ikke, at deres job er i fare. De næste 35 % mener, at der kun er en ringe grad af chance for at teknologier som kunstig intelligens overtager deres job indenfor den næste 5-10 år. Lidt mere ydmyg er man dog på egne kompetencer til at klare de forandringer, der vil komme. 54 % mener, at de selv kun i ringe eller nogen grad har de rette kompetencer. Her ligger det første hint til Sirikommissionens medlemmer om vigtigheden af at forsøge at definere hvilke kompetencer, der skal styrkes både hos børn og voksne. Skal vi specialisere endnu mere teknisk og naturvidenskabeligt? Eller skal vi lære kunsten at leve – og leve sammen? Skal ordet dannelse støves af og forstås om igen? Eller er det vigtigste, at vi lærer at lære?

Vores mål med kommissionen er at komme med svar. Det kræver en bred kreds af vidende mennesker, der med vidt forskellige vinkler har sagt ja til at tage udfordringen op. De mødes første gang 17. august 2016 og sammen vil vi bruge de næste måneder på at stille spørgsmål og diskutere – og komme med anbefalinger. Anbefalinger til Danmark, til beslutningstagerne og til os selv og til udfordringen om, hvordan vi bedst guider danskerne igennem det næste årtis disruption og digitale revolution.


Juli 2016, Ida Auken og Thomas Damkjær Petersen